Chefredaktør: Lars Larsen drev virksomhed på følelser

Ved at lade sig styre af mavefornemmelse fik Lars Larsen folkelig anerkendelse, fortæller chefredaktør på Børsen Niels Lunde.

Chefredaktør: Lars Larsen drev virksomhed på følelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved at drive virksomhed på følelser og rose den danske model vandt han ifølge Niels Lunde sympati blandt folk.

Lars Larsen var ifølge Niels Lunde, chefredaktør på dagbladet Børsen, "en fantastisk købmand", der især skilte sig ud ved at skabe og drive sin virksomhed på følelser.

- Han var fantastisk god til at forstå sine kunder. Han havde en følelsesmæssig forståelse, der var meget anderledes, end hvad man lærer på handelshøjskolen i dag, siger Niels Lunde om den nu afdøde stifter af butikskæden Jysk.

Han skabte sig et omdømme som en troværdig købmand, der talte direkte til folk og forstod dem. Han valgte at være hovedrolle i de dengang helt nye tv-reklamer.

- Han optrådte selv, og det var nyskabende. Folk fik en stærk sympati for ham og troede på, at når de købte ind i Jysk, fik de en god vare til en fornuftig pris, siger Niels Lunde.

Tv-reklamerne gav direkte adgang til at tale til kunderne som en folkelig iværksætter. Med det omdømme fik han sympati blandt Jysks kunder, der i stor stil begyndte at handle i kæden.

Det blev ifølge Børsens chefredaktør kun forstærket af, at dynekongen var åben om sin glæde for den danske samfundsmodel. Modsat store dele af dansk erhvervsliv roste han skattetrykket i Danmark.

- Han roste Danmark som et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i og var med til at tale vores samfundsmodel op. Det gav ham en folkelig respekt og forankring, siger chefredaktøren.

Han understreger, at Lars Larsen har haft "kæmpestor betydning som rollemodel" for dansk erhvervsliv. Han viste, at man ud af nærmest ingenting kan skabe en global virksomhed.

- Han startede med en enkelt butik og har vist, at hvis man er tilstrækkelig heldig, dygtig og har købmandskab, så kan det lykkes, siger Niels Lunde.

Lars Larsen døde mandag morgen i sit hjem ved Silkeborg. Han blev 71 år gammel.

Chefredaktør: Lars Larsen drev virksomhed på følelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce