- Kære ledelse, tag stilling til digitalisering

Harald Tokerød er digital transformation rådgiver og partner hos Tokerød Plus. Han arbejder med at definere digitale tiltag og lave handlingsplaner, der kan omsættes til virkelighed. På Sprint:Digital 2019 i Odense talte Harald Tokerød blandt andet om, hvor vigtigt det er, at ledelsen tager stilling til digitalisering for at kunne sætte en kurs for virksomheden. Foto: D2i

- Kære ledelse, tag stilling til digitalisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis en virksomhed skal succesfuldt gennem en digital transformation, handler det om at tage stilling til, hvilken form for teknologi der er behov for, og hvordan virksomheden bliver gearet til at bruge den bedst muligt. Det budskab kom eksperten Harald Tokerød med på konferencen Sprint:Digital 2019 i Odense.

ODENSE: Digitalisering er alting og ingenting, indtil man har taget stilling til, hvad digitalisering skal være for ens egen virksomhed. Så det handler om at "få svesken på disken" og tage en beslutning, lyder det fra Harald Tokerød, der er digital transformation rådgiver og partner hos Tokerød Plus.

Han stod for første oplæg på konferencen Sprint:Digital i Odense i april, og budskabet var klart. Digitalisering kan ikke skabe værdi uden at vide, hvad man vil, hvorfor og hvordan.

- Kære ledelse, I skal tage stilling, og det er relativt nemt. Er vi på snapchat, eller er vi ikke? Er vi på LinkedIn, eller er vi ikke? Har vi en chatbot, eller har vi ikke, spurgte Tokerød de cirka 100 tilhørere i Dok5000 på Odense Havn.

- Det, jeg ser mange steder, er, at der er alt for meget teknologi, for der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor det er der, eller hvorfor man skal bruge tid på det. På den måde kan vi digitalisere os ihjel, uden at det skaber værdi for forretningen.

Men det er ikke et argument for ikke at digitalisere. For digitalisering kan være en vej til vækst og bedre konkurrenceevne.

Sprint:Digital
Som navnet antyder, er Sprint:Digital en hurtig afklaring. Sprint:Digital giver beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder mulighed for at få klarhed over virksomhedens digitale retning på fem dage.

I løbet af de fem dage får virksomheden tilknyttet konsulenter, der kan være med til at teste, om virksomheden er på det rette digitale spor eller få hjælp til at få identificeret den optimale digitaliseringsløsning.

Efter det første sprint vil der være feedback på virksomhedens idé til den digitale transformation. Den feedback danner grundlag for at få yderligere rådgivning fra en digital ekspert eller til at deltage i yderligere et sprint.

En virksomhed kan deltage i højst tre sprints.

Sprint:Digital er et nationalt projekt, og det er en udmøntning af regeringens digitaliseringsstrategi under SMV:Digital.
Sprint:Digital blev holdt i Dok5000 i Odense med cirka 100 deltagere fra små og mellemstore virksomheder. Foto: D2i
Sprint:Digital blev holdt i Dok5000 i Odense med cirka 100 deltagere fra små og mellemstore virksomheder. Foto: D2i

Digital modenhed

Harald Tokerød illustrerer det med en graf fra Massachusetts Institute of Technology. Det er en model, som viser en virksomheds digitale modenhed.

Nederst på aksen er det at have en hjemmeside, brugen af crm-system og at være til stede på sociale medier. Længere oppe ligger kunstig intelligens, brug af Big Data og at have en chatbot.

Jo mere avanceret teknologien er, og jo bedre den er implementeret i virksomheden, jo mere digital moden er virksomheden. Den digitale modenhed kan give op til 27 procent mere profit i forhold til konkurrenterne, forklarer Harald Tokerød.

- Men det er vigtigt at have et fundament at stå på. Man kan for eksempel ikke gribe Internet of Things, hvis man ikke har et godt crm-system, for så vil tingene ikke smelte sammen. For fem år siden var man noget ved musikken, hvis man var på de sociale medier, men i dag er det en selvfølge. I dag er fundamentet også kundedatabaser, chat og dataanalyse, uddyber han.

- Det er en gradvis proces, og det er vigtigt at tage stilling til, hvor ambitiøs man vil være, og hvor hurtigt det skal gå.

For at gå i gang med den digitale transformation er det nødvendigt at skaffe sig overblik. Både over de systemer, der er i virksomheden, og derefter hvordan de systemer spiller sammen med de platforme, man ønsker at være på.

Foto: D2i
Foto: D2i

Byg et fundament

Når man i virksomheden er ovre de trin, er det tid til at få det menneskelige aspekt ind over. Og det er vigtigt, siger Harald Tokerød.

- Det er mennesker før digitalisering. Det handler om at få talt sammen på tværs af afdelingerne og få afklaret alt det, der kan være til gavn for forretningen, inden man bygger noget, og for at få afklaret, om det er noget, kunderne overhovedet har behov for, forklarer han.

- Man skal have tålmodighed og have dialog, inden man kaster sig ud i at kode en hel masse og købe teknologi.

Som afslutning på sit oplæg lagde Harald Tokerød vægt på, at man skal starte med at bygge det digitale fundament.

- Gå hjem og sørg for, at I har implementeret en kundedatabase, at I bruger sociale medier til gavn for forretningen, og at I arbejder med data og analyse og med nyhedsbreve, der er den kanal, der konverterer allerbedst fra bruger til kunde, pointerede Harald Tokerød.

- Kære ledelse, tag stilling til digitalisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce