Oti er klar til at angribe igen

Emmanuel Oti Essigba var ikke med i nederlaget til FC Midtjylland. Han er i spil til på lørdag mod Randers. Foto: André Thorup

Oti er klar til at angribe igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EfB-træner har ved hjælp af samtaler og nyt videosystem terpet, hvordan spillerne undgår fejl. Han er helt opmærksom på, at de kommende to hjemmekampe er ekstra vigtige.

En ungersvend fra Australien var eneste nye ansigt ved træningsbanen i EfB tirsdag formiddag. Men han var kun tilskuer til træningen - senere på dagen skulle han træne med klubbens U19-hold.

De fremmødte måtte således nøjes med at glæde sig over, at ghaneseren Emmanuel Oti Essigba var tilbage på træningsbanen i fuld vigør. Han sad over i den seneste kamp mod FC Midtjylland med en mindre skade, men onsdag trænede han igen for fuld kraft, og selv om han ikke var en del af det, der lignede A-formationen, er han i spil til på lørdag mod Randers.

- Du skal ikke lægge så meget i, at Oti ikke spillede med det, der lignede førsteholdet. Nu skal vi lige se, hvordan han reagerer på træningen, så ser vi, om han er klar til lørdag, men noget tyder på det, siger træner John Lammers, der udover den langtidsskadede Rodolph Austin og den småskadede Rafael van der Vaart havde samtlige spillere til rådighed. Både Daniel Anyembe og Jeppe Brinch forlod træningsbanen før tid, men ingen af dem er af den grund i fare for at måtte sidde over på lørdag.

Arbejd smartere

Her venter en af de kampe, EfB meget gerne skal vinde for at hænge på midterfeltet i superligaen. Vejen til point går ifølge John Lammers via undgåelse af de personlige fejl, der har kostet i de første tre kampe. Noget, der både er blevet påpeget i samtaler og ved hjælp af levende billeder.

- Vi har fået et nyt videosystem, hvor vi kan se hele banen i samme billede, og det giver nogle andre muligheder for at analysere spillernes ageren. Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indsats, de løber mere end rigeligt, men nogle gange løber de ikke rigtigt. Vi skal ikke nødvendigvis arbejde hårdere, vi skal arbejde smartere, siger John Lammers, der gerne erkender, at de kommende to hjemmekampe mod Randers og SønderjyskE er vigtige.

- Vi mangler de tre point, vi mistede mod Vendsyssel, i vores regnskab, og det er klart, at Randers og SønderjyskE er nogle af de hold, vi skal kunne måle os med. Fire hold skiller sig ud i denne liga, og dem skal vi have en virkelig god dag for at slå. Alle de andre er vi på højde med, og det er i de kampe, vi skal hente hovedparten af vores point, siger John Lammers.

Oti er klar til at angribe igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce