John Lammers: Det var ikke ufortjent


John Lammers: Det var ikke ufortjent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EfB-træner måtte minde sine spillere om, at det var muligt at vinde i Brøndby. Mathias Kristensen glemmer aldrig sin første kamp på Brøndby Stadion.

Han var glad.

Han var stolt.

Og meget, meget tilfreds.

John Lammers kunne se tilbage på sit største enkeltstående resultat som EfB-træner - sammen med 3-0 over Silkeborg - denne søndag aften i Brøndby, og han havde på ingen måde følelsen af, at hans hold havde tyvstjålet de tre point med 1-0-sejren.

- Jeg ved godt, at de har bolden meget, og selv om de ikke presser os så meget, som jeg havde frygtet, havde vi da problemer, men kigger du på de største chancer, er det os, der har dem, mente EfB-træneren, der i pausen måtte minde sine spillere om, at det altså godt kan lade sig gøre at score og få point i Brøndby.

- Vi forsvarede os meget før pausen, også for meget efter min smag, og så manglede vi kølighed og overblik, når vi havde bolden. Det blev bedre efter pausen, og jeg havde sagt til mine spillere, at de skulle tro på det, og det gjorde Yuri, da han sprintede ned og scorede til 1-0, sagde John Lammers, der nok havde store roser til sin målscorer, men som dog ikke ville strække så langt som at give ham startgaranti mod AaB i den næste kamp. Selv om den direkte konkurrent, Adrian Petre, blev pillet ud efter blege 45 minutter.

- Nu vil jeg bare have lov til at nyde denne sejr, og så ser vi, hvad vi beslutter os til, sagde han.

Uforglemmelig kamp

Næste uges træning bliver utvivlsomt en munter omgang for vinderholdet fra Brøndby Stadion - det bliver i hvert fald svært at tørre smilet af unge Mathias Kristensen de kommende dage.

- Ja, det var fedt, det her glemmer jeg aldrig, sagde han om sin første optræden nogen på Brøndby Stadion.

En optræden, der ikke var nogen skønhedsåbenbaring, når man kigger på spillet, og Kristensen havde en fornemmelse af, at han og kammeraterne var oppe mod overmagten.

- Det kan godt være, at det ikke var Brøndbys bedste kamp, men når man løber derinde, føler man bare, at de er over dig hele tiden. Der var virkelig pres på. Men det var fedt, det var vildt fedt. Vi spillede godt nok ikke vores bedste kamp, men vi blev ved med at arbejde og tro på det, og vi har manglet denne slags oplevelser. Tidligere har vi spillet fint, men smidt point, nu har vi to gange i træk vist, at vi kan fighte os til sejr, sagde en glad Mathias Kristensen.

John Lammers: Det var ikke ufortjent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce