Højbjerg: Jeg føler at ingen kan score mod os

Adnane Tighadouini jublede ikke meget, da han scorede til 1-0 mod AC Horsens. Han lover dog at juble mere næste gang. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Højbjerg: Jeg føler at ingen kan score mod os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EfB-spillerne er efterhånden ved at være sprængfyldte med selvtillid. Det er naturligt for dem at vinde kampen, og en sikker 2-1-sejr i Horsens var således ingen grund til større jubel.

Reaktioner: Søndag havde EfB-spillerne en opgave. De skulle til Horsens, vinde en fodboldkamp og hjem igen. Simpelt og ikke noget helt vildt. Holdet er blevet vant til at vinde, og det gav ingen større eufori, at man vandt i Horsens. Det må være et godt tegn.

Jeppe Højbjerg roste efter kampen den defensive organisation, som er holdets ekstremt solide base for mange point gennem sæsonen.

- Jeg har en god følelse, når jeg står bag mit forsvar. Vi har skabt en god base, og jeg har følelsen af, at ingen kan score mod os. Det havde jeg også i dag. Det var nærmest kun et spørgsmål om sejrens størrelse, for vi dominerede dem fuldstændig, sagde Jeppe Højbjerg.

En af dem, der sørgede for de nødvendige mål, var marokkaneren Adnane Tighadouini, der søndag fik sin første superligakamp fra start og med det samme kvitterede med et flot langskudsmål. Han virkede dog nærmest ikke til at juble efter scoringen, men han kunne ikke rigtigt forklare hvorfor.

- Jeg jublede meget indvendigt, og selvfølgelig var jeg glad. Jeg jublede lidt med tilskuerne og takkede Gud. Jeg lover, at jeg nok skal juble lidt mere næste gang, sagde Adnane Tighadouini med et smil.

Han har været glad for sin start i klubben, hvor han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle forvente, men han fortæller, at det ikke føles så langt fra, hvad han har været vant til i Holland. Dagens kamp var en god tilbagebetaling.

- Det var godt at starte inde, og det var vigtige tre point. Jeg er selvfølgelig også glad for min egen præstation med et mål. Jeg er med for at skabe chancer, og det gjorde jeg i dag, og vi havde mange chancer til at vinde større.

Tilfreds Lammers

Cheftræner John Lammers havde efter kampen heller ikke det store at beklage sig over.

- Det var en velfortjent sejr, og hvis vi havde været lidt skarpere, skulle vi have scoret endnu flere mål. Vi kunne have vundet 4-0 eller større, sagde han.

Han lagde efter kampen vægt på, at holdet havde forsøgt at holde bolden i egne rækker så meget som muligt, så kampen ikke fik al for mange spilafbrydelser, som Horsens ofte har held med.

John Lammers blev efter kampen også spurgt til, om han havde regnet med, at hans unge hold kunne ligge nummer fire efter 12 runder.

- Nej, det havde jeg ikke regnet med. Men de unge spillere bliver bedre, og vi har fået skabt en rigtig god organisation. Vi har kun indkasseret fire mål i de sidste otte kampe, og der er en rigtig god konkurrence på holdet. Som vi spiller lige nu, kan vi vinde alle kampe, sagde John Lammers.

Højbjerg: Jeg føler at ingen kan score mod os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce