Fynsk fodboldkender: Derfor slår OB EfB

Nicklas Helenius scorede mod AB i pokalen og er en af de spillere, EfB skal være særlig opmærksom på. Foto: Lars Møller/Scanpix

Fynsk fodboldkender: Derfor slår OB EfB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OB er stille og roligt på vej frem, og Bashkim Kadrii kan give angrebet punch.

Det bliver en helt tæt kamp i Esbjerg. Begge hold er ivrige for at lukke af, og OB står ofte med fem mand i forsvaret og er på den måde svær at bryde op.

Inklusiv pokalkampen mod AB har OB ikke tabt de seneste fire kampe, men omvendt er der kun én sejr på kontoen: På udebane mod Vejle.

Esbjerg er på det organisatoriske plan lidt mere saddelfast end vejlenserne, og OB har haft svært ved at være skarp nok helt i front. OB giver ikke så meget væk som tidligere bagude og det var afgørende, at målmand Sten Grytebust blev i klubben mindst et halvt år endnu til at levere kampafgørende redninger.

Samtidig har Jeppe Tverskov overtaget generalrollen i forsvaret, og OB har ikke tabt, siden træner Jakob Michelsen foretog snittet og satte daværende anfører Kenneth Emil Petersen af holdet. Defensiven med tre stoppere virker rolig, afklaret og indspillet nu. Hollænderen Ramon Leeuwin gør ikke tingene sværere, end de er og foran dem er Janus Drachmann manden, der med stor konsekvens tager sig af det beskidte arbejde. Hvis ellers han er blevet klar.

Siden er Bashkim Kadrii kommet til, og selv om han stille føres ind på holdet, så giver han OB en ny dimension, fordi han på egen fod kan afgøre en kamp med sit giftige venstre ben, dynamik og spilintelligens. Han vil give OB effektivitet i front.

Derfor vinder OB med 2-1.

Leif Rasmussen er sportsjournalist på Fyens Stiftstidende og følger OB tæt.

Fynsk fodboldkender: Derfor slår OB EfB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce