EfB's U19-hold har eksotisk besøg fra Indien

Lars Lungi Sørensen har fået en aftale med EfB om, at to af hans indiske ungdomsspillere kan træne med EfBs U19-hold i 14 dage.. Foto: John Randeris

EfB's U19-hold har eksotisk besøg fra Indien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge indere træner i disse dage med hos EfB's U19-hold. Det er den tidligere EfB-træner og klubmand Lars "Lungi" Sørensen, der står bag besøget. Spillerne kommer fra det akademi i Indien, som han er blevet ansat på.

Besøg: To 17-årige indiske fodboldspillere render i disse dage rundt og træner med hos EfB's U19-hold. Nogen prøvetræning er der dog ikke tale om, da de to unge indere blot er i Danmark for at få sig en fodboldoplevelse i en helt anden kultur.

Bagmand er klubmanden Lars "Lungi" Sørensen, som den 1. april blev ansat som teknisk direktør og cheftræner hos klubben Kickstart Football Academy i Indiens tredjestørste by, Bangalore. Her står han primært for træning af unge spillere mellem 12 og 19 år, ligesom han er med til at udvikle klubben og lokale trænere.

Det er nu nogle af disse unge indiske fodboldspillere, som Lars Lungi Sørensen har fået en aftale om, at de kunne træne med i 14 dage hos EfB, hvor de kan opleve helt andre faciliteter, end de er vant til i Indien, hvor styrketræningen foregår med eksempelvis traktordæk eller bildæk, eller hvad der lige kan bruges.

- Det var mit ønske at prøve at få sådan et par drenge op og træne med i Danmark. Når man står dernede i Indien, har man en forestilling om, at de er så og så gode, og derfor er det en god mulighed for at kunne sammenligne indisk fodbold med europæisk fodbold, fortæller Lars "Lungi" Sørensen.

Intet officielt samarbejde med indisk klub

De to unge indere trænede med mandag for første gang, så Lars "Lungi" Sørensen er ikke blevet meget klogere på niveauet endnu i forhold til de danske U19-spillere. Han fortæller dog, at det er to teknisk dygtige førsteårs U19-spillere i Indien.

Et egentligt samarbejde mellem EfB og Kickstart Football Academy er der ikke tale om, siger både administrerende direktør hos EfB, Brian Knudsen og Lars "Lungi" Sørensen.

- I sportens verden ved man aldrig, hvad der kan ske. Vi er slet slet ikke nået til at snakke om et samarbejde. Det er en god tur for to indiske drenge, der kommer fra små kår, og de får en oplevelse ud over det sædvanlige. Og så giver det mig noget baggrundsviden om europæisk fodbold i forhold til indisk, siger Lars "Lungi" Sørensen.

EfB's U19-hold har eksotisk besøg fra Indien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce