!DOCTYPE html> EfB siger farvel til mindst fem spillere | EfB | jv.dk

EfB siger farvel til mindst fem spillere

Carlo Holse (t.v.) er en af mindst fem spillere der forlader EfB til næste sæson. Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix

EfB siger farvel til mindst fem spillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv af EfB's spillere har kontraktudløb til sommer. Klubben meldte onsdag ud, at fem siger farvel, mens de to sidste endnu er i en uafklaret situation.

EfB: Det er ingen overraskelse, at der sker ændringer i spillertruppen på et fodboldhold, og her er EfB ingen undtagelse.

Onsdag meldte klubben således ud, at fem af i alt syv spillere, der har kontraktudløb til sommer, er færdige i den blå trøje for nu.

Det drejer sig om Brent McGrath, Klaus Moesgaard, William Møller, Carlo Holse og Adnane Tighadouini. De sidste to skal tilbage til deres respektive klubber, som de var lejet hos.

- Det kommer selvfølgelig til at betyde, at vi lige nu har tyve spillere på kontrakt og en del unge dygtige folk, der står og banker på bagfra. Så skal vi selvfølgelig ud og kigge på, om vi skal hente noget udefra for at gøre truppen helt komplet, siger EfB's sportschef, Jimmi Nagel.

- Vi sørger for i hvert eneste vindue at løfte truppen, så den kvalitetsmæssigt bliver bedre fra gang til gang. Det er også målet, når vi går ind i det her transfervindue, at det skal ende ud med, siger han.

Både Yuri Yakovenko og Lasse Mikkelsen har ligeledes kontraktudløb, men deres fremtid er stadig uvis ifølge klubbens udmelding.

- Det betyder, at vi stadig har en dialog med dem, om hvordan de ser tingende, og hvordan vi ser dem. Så det er derfor, at de to er uafklarede lige nu, siger sportschefen.

Vi sørger for i hvert eneste vindue at løfte truppen, så den kvalitetsmæssigt bliver bedre fra gang til gang. Det er også målet, når vi går ind i det her transfervindue, at det skal ende ud med
Jimmi Nagel Sportschef EfB

Holse skal tilbage til FCK

Den 19-årige midtbanespiller Carlo Holse fik derved kun et halvt år i EfB, hvor han var lejet ud fra FCK. Det blev til 13 kampe og tre mål.

- Vi har kendt præmissen hele tide. Da vi valgte at leje ham, vidste vi også, at det var på lånt tid, vi fik glæde af ham. Selvfølgelig har Carlo (Holse, red.) gjort det godt, og det har været et rigtig fint forløb for alle parter, tror jeg, men vi kendte præmissen, at han som udgangspunkt skulle tilbage til FCK efter sommer, siger Jimmi Nagel.

Så I har ikke gjort noget ekstra for at holde på ham?

- Nej det har vi ikke, for FCK har hele tiden sagt, at han skulle tilbage til sommer. Det var en del af planen, om der så er noget, der ændrer sig, så har vi en løbende dialog. Men som det ser ud nu, så skal han tilbage, siger sportschefen.

EfB siger farvel til mindst fem spillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce