Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

EfB belønner unge spillere

EfB har forlænget kontrakten med Mathias Kristensen frem til sommeren 2021. Foto: Lars Johansen

EfB belønner unge spillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Kristensen har forlænget sin kontrakt med EfB. William Møller rykkes permanent op i A-truppen.

TALENTER: I en svær tid for EfB er det flere af de unge spillere, der holder fanen højt, og 1. divisionsklubben har nu valgt at belønne et par af spillerne fra den succesfulde U19-årgang.

20-årige Mathias Kristensen, der debuterede for EfB i superligaen i maj 2016, har underskrevet en ny aftale, der løber frem til sommeren 2021.

- Det er en spiller med et stort potentiale, som vi meget gerne ville fremtidssikre, fordi vi tror på, at han bliver en kantspiller af høj kaliber. Mathias får meget ud af vores individuelle træning, som vi har sat ekstra fokus på, og vi tror på, at vi kan forløse de kvaliteter, som vi kan se, han indeholder, siger sportsdirektør Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.

- Med den her aftale viser EfB, at vi har tiltro til ham, og han er også en spiller, som har en stor fremtid hos os. Han bliver spændende at følge i de kommende år, siger Ted van Leeuwen om midtbanespilleren, der oprindeligt stammer fra samarbejdsklubben Næsbjerg-Rousthøje UI.

Yakovenko bliver bedre og bedre

Møller i A-truppen

Også Ølgod-knægten William Møller har fået et mærkbart skulderklap, da han nu skal være en fast del af A-truppen.

- Vi er meget tilfredse med den udvikling, som William Møller har gennemgået, og derfor ændres hans status også. Han er nu fuldgyldigt medlem af A-truppen, og det skyldes den indsats, som han selv har ydet. Det har han selv fortjent, og derfor er han heller ikke længere på prøve. William har vist den rigtige attitude, og det belønner vi gerne, siger Ted Van Leeuwen om den 19-årige angriber, der tidligere har slået sine folder i samarbejdsklubberne Ølgod IF og Varde IF.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark