Claus Nørgaard: Plads til forbedringer hele vejen rundt

Claus Nørgaard mente, at sit hold kom godt ud til kampen, men tabte pusten, da AaB kom foran. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Claus Nørgaard: Plads til forbedringer hele vejen rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg fik søndag eftermiddag en øretæve af AaB, der vandt 4-0. Efter kampen mente Claus Nørgaard, at der var plads til forbedringer hele vejen rundt på holdet.

EfB: Efter Esbjergs ydmygende 4-0 nederlag til AaB søndag eftermiddag i Aalborg, var klubbens assisterende træner Claus Nørgaard ikke tilfreds med kvaliteten på sit hold. Allerede i pausen var holdet nede med 4-0 til nordjyderne, og derfor talte han med store bogstaver i halvlegen.

- Jeg sagde til mine spillere, at vi skal se at få renset skærmen og komme ud og vise, at vi har noget ære at spille for, siger han.

Selvom sidste års bronzevindere har været godt med i flere af sæsonens første kampe, så var det langt fra tilfældet i Aalborg søndag eftermiddag, som var en regulær ydmygelse. Claus Nørgaard tror, at det kan være noget mentalt, der fik korthuset til at vælte.

- Jeg synes, at vi kommer fint ud. Men så får vi scoret et offsidemål og laver et straffe kort efter. Den modgang får vi ikke håndteret særligt godt og laver i stedet flere fejl. Derfor skal vi stoppe med at snakke om alt det, der er foregået i fortiden og begynde at kigge ud af forruden. Vi bliver nødt til at koncentrere os om at få så mange point på kontoen som muligt i de kommende kampe, for det har vi rigtig meget brug for, lyder det fra Claus Nørgaard, der var cheftræner for en dag, da John Lammers var i karantæne.

Selvom holdet havde brugt ugen op til kampen på at øve afslutninger, så havde holdet ikke en eneste afslutning inden for målrammen.

- Det er ikke kun afslutningerne, der er et problem i dag. Der er plads til forbedringer hele vejen rundt. Der er noget med fundamentet, som skal være langt stærkere. Returløb, nærkampe, kommunikation og vinde andenbolde. Alt det skal være markant stærkere, siger han.

Claus Nørgaard: Plads til forbedringer hele vejen rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce