Claus Nørgaard: Lammers-karantæne skal ikke være en undskyldning

Claus Nørgaard mener, at kampen mod AaB på søndag er ekstra vigtig, fordi EfB ligger i bunden af rækken. Arkivfoto: André Thorup

Claus Nørgaard: Lammers-karantæne skal ikke være en undskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom Esbjergs assistenttræner er ked af at mangle John Lammers i søndagens kamp, så mener han ikke, at det må være en undskyldning for at være dårligt forberedt. Man forbereder sig i ugen op til kampen, ikke en time før, siger han.

EfB: Når Esbjerg på Søndag løber på banen til udekampen mod AaB, så bliver det med assistenttræner Claus Nørgaard ved roret, da cheftræner John Lammers har karantæne. Søndagens cheftræner mener dog ikke, at udskiftningen på trænerposten har spillet den store rolle i forberedelserne op til den kommende kamp.

- Det er selvfølgelig en dårlig situation for klubben, at vi mangler en nøglemedarbejder, og det er jeg også ked af, men forberedelserne til en superligakamp sker i løbet af ugen op til og ikke en time før kampstart. Så det kan ikke være en undskyldning for os, at vi er dårligt forberedt, siger Claus Nørgaard.

I forberedelserne op til kampen har man blandt andet set på styrker og svaghederne hos nordjyderne.

- Vi i trænerteamet har i ugen op til kampen har lagt en plan for, hvordan de kan lukke ned for AaB, men også set på, hvor vi kan ramme dem. Vi har blandt andet trænet en del offensivt, fordi vi ikke har scoret nok. Derfor har vi prøvet at rette de små detaljer til, siger han.

Meget på spil

Esbjerg har ikke fået den pointmæssige start på sæsonen, som de havde håbet på. Derfor mener Claus Nørgaard, at kampen i Aalborg er ekstra vigtig.

- Når vi ligger som vi gør, så er alle point ekstra vigtige, siger han.

DBU's regler for karantæne til fodboldtrænere betyder, at John Lammers ikke må have noget som helst at gøre med spillertruppen fra en time før kampstart til kampen er fløjtet af. Han må derfor gerne køre med spillerbussen til Aalborg, men er altså henvist til at se kampen fra tilskuerpladserne.

Claus Nørgaard: Lammers-karantæne skal ikke være en undskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce