Efter dødsfald: Steffen donerer 90.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse

Steffen Matzen kæmpede mod kræften siden 2010. Store bededag måtte han give op, fremgår det af en dødsannonce. Arkivfoto

Efter dødsfald: Steffen donerer 90.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steffen Matzen måtte store bededag bukke under for kræften. Inden sin død overførte han 90.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Steffen Matzen, Tønder, er død. Han blev 27 år.

Steffen Matzen døde store bededag på Sønderborg Sygehus efter længere tids kræftsygdom.

Han var meget åben omkring sin egen kræft - især for at oplyse om den frygtede sygdom - og i september sidste år stod han frem i avisen efter at det var lykkedes på kun fem dage at samle 160.000 kroner ind til behandling i udlandet.

Sygdommen brød ud som modermærkekræft i 2010, og spredte sig siden til andre organer som lever, rygsøjle og hjernen. I efteråret lykkedes det så at samle pengene ind via en fundraising på nettet. Da han var under uddannelse som elektriker og dengang ikke havde nogen arbejdsgiverbetalt forsikring, måtte han selv betale for behandling ud over de tilbud, som det offentlige sundhedssystem tilbyder.

Han nåede at bruge en del af indsamlingen på alternativ behandling i form af virusterapi i forårsmånederne. Virusterapien er internationalt anerkendet, men ikke godkendt i Danmark. I februar fik han af lægerne at vide, at de ikke kunne gøre mere for ham og han blev sendt hjem fra sygehuset for at blive plejet i hjemmet i Tønder af sin far og mor. Selv bevarede han håbet, omend det blev mere og mere spinket.

- Jeg fik at vide, at behandlingen ikke bider fast, og der er næsten kun nul procent chance for, at jeg overlever. Jeg er magtesløs og må bare prøve at få det bedste ud af det, sagde han til JydskeVestkysten.

I samme ombæring fortalte han, at han med familien var begyndt at se på, hvordan de resterende midler kunne doneres til forskning i kræft.

Steffen Matzens bisættelse finder sted fra Tønder Kristkirke på fredag klokken 13.30.

I forbindelse med bisættelsen ønsker familien et alternativ til blomster:

"I stedet for evt. blomster kan man betænke Kræftens Bekæmpelse, reg. 4183 konto 0001155 mrk. Steffen Matzen".

Efter dødsfald: Steffen donerer 90.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce