Therkildsen. Tak for valget


Therkildsen. Tak for valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Tak til 23.700 borgere, der stemte ved byrådsvalget i Vejen Kommune for et par uger siden. Det er 71,9 procent af de 33.000 stemmeberettigede. Valgdeltagelsen i kommunen er over landsgennemsnittet, og det er rigtig godt, at så mange mennesker interesserer sig for kommunen og dens politiske ledelse. Det er ikke min fortjeneste. Det er de vælgere der har brugt deres indflydelse til at give de kandidater og partier deres stemme - i forventning om, at de valgte varetager deres ideer og interesser.

7 ud af 10 opstillede partier blev valgt ind i byrådet. Vi var 79 håbefulde kandidater til byrådet, 27 blev valgt ind, heraf 10 nyvalgte. Jeg håber den store kandidatfornyelse medvirker til energi og nye ideer i byrådsarbejdet - og at vi "gamle" kan følge med!.

Tak til de 411 vælgere, der betroede mig deres stemme. Tilliden forpligtiger og man vil så nødig skuffe. Jeg vil gøre hvad jeg kan, også i de vanskelige sager hvor flere synspunkter kan være gangbare - og hvor der skal træffes en beslutning.

Også tak til mine nye byrådskollegaer, som ved konstitueringen til de faste udvalg har valgt mig ind i Teknik & Miljø og som næstformand i Arbejdsmarked & Integration. Jeg glæder mig til arbejdet og vil arbejde for at bidrage konstruktivt.

Ved kommunevalget skal vi ikke glemme, at godt 9000 borgere ikke udnyttede deres stemmeret, hvilket svarer til at sofavælgerne er det største "parti" i byrådet. Så sofavælgerne - eller en del af dem - kunne meget let have ændret meget ved byrådsvalget. Det bliver i hvert fald også hele det nye byråds opgave at fremme interessen for lokalpolitik så stemmeprocenten kommer noget højere op, gerne i nærheden af stemmeprocenten ved et typisk folketingsvalg.

Therkildsen. Tak for valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce