Støt købmanden i stedet for Anni Grimm (DF)


Støt købmanden i stedet for Anni Grimm (DF)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Læserbrev: Tak til Anni Grimm (DF) for hendes særdeles klare udmelding vedr. den lokale købmand kontra fællesindkøb. Så ved vi da hvilket parti, de små lokalsamfunds stemmer ved næste byrådsvalg ikke skal gå til. Desværre er svaret tilmed både snæversynet og visionsløst for en politiker, der repræsenterer et parti, der lægger megen vægt på, at der tages hånd om de ældre og svage i samfundet.

Når den lille lokale købmand lukker og slukker efterlader det bl.a. ældre i en vanskelig situation. Mange af dem har ikke kørekort eller bil og kørsel med bus - hvis der ellers kører en - tærer på den ofte sparsomme pension, og vareudbringning er som regel ikke gratis. Hertil kommer, at lokalkøbmandens unikke "sociale" betydning forsvinder.

Lokalsamfund, der mister den sidste butik, oplever faldende huspriser og en manglende lyst til, at bosætte sig der. I sidste ende betyder det nedgang i skatteindtægterne - så Anni Grimms ønske om sparede skattekroner ved fællesindkøb, kan vise sig at få den modsatte effekt.

Anni Grimm vil ikke yde tilskud til en lokal privat virksomhed. Det kommunale fællesindkøb giver vel også et reelt tilskud til de firmaer, man handler med - jeg har svært ved at se forskellen.

Det kunne i øvrigt være rart at få oplyst, hvor mange kommunale skattekroner, der bliver brugt uden for kommunen i forbindelse med fællesindkøb. Min kommuneskat skal anvendes mest mulig til gavn for kommunens butikker - det gælder selvfølgelig også dem i de små lokalsamfund.

Støt købmanden i stedet for Anni Grimm (DF)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce