Skolepuljen gør vores børn dygtigere


Skolepuljen gør vores børn dygtigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Læserbrev: Torsdag var en særlig glædelig dag. Den dag fik hele 61 skoler rundt om i landet nemlig del i regeringens skolepulje, fordi de har formået at løfte de fagligt svageste elever. Skolerne har arbejdet hårdt på at løfte antallet af børn, der minimum får karakteren 4 i både dansk og matematik. Og det skal belønnes.

Her i Syddanmark har skolerne ligeledes arbejdet hårdt. 13 skoler i vores region har formået at løfte de svageste elever, og det er flot. Jeg er især stolt af Højmarkskolen og Østerbyskolen, som har haft stor succes med at løfte fagligt svage elever.

Jeg er glad for, at skolerne har tænkt kreativt og lagt ekstra kræfter i for at få alle eleverne med. Det er vigtigt, at vores børn oplever, at selvom de kan have svært ved at læse, eller selvom matematikken driller, så bliver de hjulpet. Det har skolerne, der i dag har fået del i skolepuljen, vist, at de kan.

Folkeskolen har stor betydning for vores samfund. Den er fundamentet for, at vi i fremtiden bliver ved med at have dygtige tømrere, læger og politibetjente. Den er fundamentet for, at vi i fremtiden kan blive ved med at udvikle vores velfærdssamfund.

Det er en fælles opgave at få alle elever godt og trygt gennem folkeskolen. Jeg tror på, at vi som både voksne og børn lærer bedre, når vi føler os involverede og engagerede. Det er skolepuljen i den grad med til at understøtte, og derfor var torsdag en særlig glædelig dag.

Skolepuljen gør vores børn dygtigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce