Opfør jer ordentligt, Venstre


Opfør jer ordentligt, Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Boye, medlem af Vejen Byråd for Liberal Alliance, skriver:
Billede
Debat Vejen. 

Læserbrev: Venstre har i et åbent brev bedt mig redegøre for begrebet ordentlighed. Først og fremmest tak fordi i giver mig denne mulighed for at svare offentligt på, hvor forskelligt man kan se på netop dette begreb. Om det er et simpelt spørgsmål om opdragelse eller blot fundamentale forskelle i de grundlæggende værdier, må stå hen i det uvisse.

Med hensyn til at svare på byrådskollegaers henvendelser generelt, var jeg af den opfattelse at Venstre finder det ganske almindeligt ordentligt, at undlade at svare.

Fordi for over otte måneder siden (17. april), henvendte jeg mig nemlig til Venstre personligt og via mail omkring min hjertesag, Veteranernes Flagdag - om hvordan de stillede sig, og hvordan jeg som nyt byrådsmedlem greb sagen an for at være sikker på ikke at træde nogen over tæerne, da denne sag var utrolig vigtigt for mig. Denne henvendelse er så aldrig blevet besvaret, men til gengæld gik Venstre i gang med at lave en Flagdag bag om ryggen på mig kort tid efter, vel vidende at jeg havde kæmpet for denne sag siden 2016. Man indbød endda til en officiel kommunal fejring uden at have ændret i Veteranpolitikken, der jo kun tillod at flage på dagen. Og da LA gjorde opmærksom på den problematik, hed det sig lige pludselig at det skam ikke var en officiel fejring alligevel. Selvom det stod på indbydelsen. Og selvom man havde fået udleveret og benyttet de ellers fortrolige lister over Vejens Veteraner til indbydelsen, hvilket i disse GDPR-tider er yderst betænkeligt. Faktisk må disse lister kun udleveres til kommuner, der afholder en officiel flagdag. Men Venstre var så 'ordentlige' at de gik til yderligheder for at undgå at LA fik en fjer i hatten.

Og helt galt gik det for Venstre, da LA foreslog at tilpasse Veteranpolitikken, sådan at den kom til at stemme overens med Venstres virkelighed. Da kunne det kun lade sig gøre, hvis indstillingen kom fra økonomiudvalget. For 'alle skal kunne se sig selv i det', hed det. Og Venstre kunne umuligt se sig selv i det, hvis forslaget var stillet af LA tydeligvis, så den åd jeg også - af hensyn til sagen.

Ordentlighed er også at holde ord i min verden.

Eksempelvis aftalte jeg med Venstre, at LA kom med til konstitueringsbordet hvis vi pegede på Borgmesteren - her holdt Venstre heller ikke aftalen.

Og når LA forslår at de frivillige nationale test i folkeskolen, ikke længere skal være tvungne i Vejen Kommune, men i stedet være op til den enkelte skole/klasse, så går der tre til fire måneder før Venstres udvalgsformand tager det med i en planlagt drøftelse. Et konkret forslag hvor jeg omhyggeligt havde indsamlet anbefalinger fra lærerne kom alligevel ikke på dagsordenen - Det fik jeg heller ikke svar på. Men jeg kunne til gengæld læse i referatet: "Drøftet"

Og så synes jeg helt ærligt det er uklædeligt af Venstre at skrive et åbent brev på denne måde. Hvad er hensigten med det? Til sidste byrådsmøde (13/12) var både Morten Thorøe, Malene Kaisen Nielsen og Claus Kulmbach til stede, men ingen af dem nævnte dette med et ord? Men skriver i stedet til avisen? Helt ærligt, så ligner det mere og mere en børnehave efterhånden. Jeg har i mine over 25 år i dansk erhvervsliv aldrig oplevet noget lignende. Og når ingen i Venstres byrådsgruppe har haft format til at stoppe dette ubehjælpsomme forsøg på karaktermord, må det efterhånden stå klart for enhver, at den siddende borgmesters afløser skal findes i et andet parti end Venstre. Jeg svarede Venstre på deres spørgsmål omkring min ekstra udvalgspost allerede på koordinationsudvalgsmødet den 19. november, hvor denne opfordring kom første gang. Og har endnu ikke nået at svare på mailen hvor det samme spørgsmål blev gentaget den 27/11. Og nu igen her i avisen. Men jeg tager den da gerne endnu en gang for prins Knud:

Jeg kan ikke støtte op omkring borgmesterens ledelse af byrådet. Den måde Venstre forvalter magten på er himmelråbende arrogant og magtfuldkommen, og jeg gjorde borgmesteren opmærksom på min utilfredshed omkring samarbejdet allerede på et møde tilbage i august. Siden har der ikke været nogen bedring - tværtimod, og jeg så derfor ingen anden udvej end at gøre opmærksom på at denne form for 'ordentlighed' kan jeg ikke bakke op om.

Af samme grund tager jeg det forbehold, at jeg ikke længere føler mig bundet af konstitueringen. Jeg har til dato overholdt hvert eneste punkt i konstitueringen, men hvis den dag kommer hvor jeg får lyst til at arbejde for eksempelvis højere skatter, vil jeg naturligvis aflevere den ene af mine to udvalgsposter tilbage. Indtil da holder jeg mine aftaler - Det kunne Venstre tage ved lære af. Og til slut vil jeg minde om at alle - også Venstres byrådsmedlemmer - er hjertelig velkomne til at ringe til mig eller spørge mig personligt, hvis de har noget på hjerte. Glædelig jul.

Opfør jer ordentligt, Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce