Konstituering. Fortsat godt samarbejde med folkeskolelærerne


Konstituering. Fortsat godt samarbejde med folkeskolelærerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Der har i læserbreve i JydskeVestkysten været udtrykt undren over, at lærernes arbejdstid er nævnt i konstitueringsaftalen. Det vil jeg gerne knytte et par kommentarer til.

Jeg vil først og fremmest gerne slå fast, at et bærende element for byrådet og jeg er, at vi har tillid til, at lederne og lærerne på Vejen Kommunes folkeskoler selv kan tilrettelægge arbejdet. Vi har set masser af beviser på, at det fungerer godt på skolerne, ligesom på kommunens øvrige arbejdspladser.

Vi tror på en decentral ledelse og en tilrettelæggelse af arbejdstiden, der passer til de lokale forhold- ikke på detailstyring fra fagforening og byråd. Men vi ønsker naturligvis fortsat et godt samarbejde om at videreudvikle folkeskolerne i Vejen Kommune. Før jul havde jeg et godt og konstruktivt møde med Vejen Lærerkreds, hvor vi blandt andet aftalte, at det nuværende administrationsgrundlag vedrørende arbejdstid skal vurderes og eventuelt revideres. For mig er det afgørende, at vi ikke med centrale regler lægger hindringer i vejen for gode løsninger, der virker på den enkelte skole.

I valgkampen kunne vi se, at alle partier i det nye byråd interesserer sig for folkeskolen. Desuden har det afgående byråd i forbindelse med budgetlægningen valgt at prioritere folkeskolen.

Der sker rigtigt meget på folkeskoleområdet, og vores udgangspunkt er godt. Jeg ser frem til, at vi i 2018 gør vores folkeskoler endnu bedre, og at det sker i et lokalt forankret samarbejde.

Konstituering. Fortsat godt samarbejde med folkeskolelærerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce