Iværksætterpark i Rødding er ikke en selvfølge


Iværksætterpark i Rødding er ikke en selvfølge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Den lokale opbakning til iværksættere i Vejen Kommune er tilpasset vores lokale erhvervsstruktur. Som en del af opbakningen udlejer Udvikling Vejen kontorlokaler til små og nystartede virksomheder i Udviklings Parken i Rødding.

Regeringen har haft et ekspertudvalgt ( Forenklingsudvalget for erhvervsfremmesystemet nedsat af Erhvervsminister Brian Mikkelsen) til at give anbefalinger til forenkling af erhvervsfremmesystemet i Danmark. Det er godt med et serviceeftersyn, men anbefalingerne er giftige for den del, der omhandler vores lokale erhvervsservice i Vejen Kommune og i høj grad Udviklings Parken i Rødding.

Det er ikke en selvfølge, at der i Rødding er 25 kontorer, hvor små og nystartede virksomheder kan udvikle sig i professionelle lokaler. Det er derimod et stærkt lokalt samarbejde imellem Vejen Kommune, Fonden for udvikling af Erhverv og Turisme i Rødding og omegn, Udvikling Vejen og de 465 medlemsvirksomheder i Udvikling Vejen.

Ekspertudvalget anbefaler at lukke og forbyde lokal erhvervsservice, og dermed den lim, som Udvikling Vejen hver måned udgør imellem hundredevis af erhvervsledere, iværksætterne og kontorfællesskabet i Udviklings Parken.

Derfor vil jeg appellere til folketingspolitikerne om at respektere, at der er væsentlig forskel på at skabe vækst og erhvervsudvikling i Rødding og Odense eller København. Det er fint med en forenkling af de statslige og regionale erhvervsfremme indsatser, men det giver kun mening, hvis vi fastholder lokalt forankrede erhvervsorganisationer som Udvikling Vejen, der kender virksomhederne og deres behov.

Iværksætterpark i Rødding er ikke en selvfølge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce