Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hvad sker der lige, Sydtrafik


Hvad sker der lige, Sydtrafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Steen Rasmussen sra@jv.dk
Billede
Debat Vejen. 

Niels Jørn Andersen, Overmarken 35, Holsted, skriver:

Smider man bare patienter ud af bilen, som man selv syntes?

Min svoger skulle have transport fra Nymindegab til Odense Universitetshospital mandag den 1-5-2017. Det skal lige bemærkes, at han er meget handicappet. 90% blind og lider af en meget svær dement. Da de når OUH, bliver han sat af på den store p-plads foran sygehuset, og chaufføren kører sin vej igen. Han aner ikke, hvad han skal gøre og ringer hjem til sin veninde og siger til hende: "Der er da ikke nogen senge her". Han aner ikke, hvor han er.

Veninden bliver noget chokeret og ringer til OUH, og en halv time efter bliver han fundet af to stifindere, som finder ud af, hvor han skal være og får ham op på afdelingen. Jeg syntes, at hvis det er den behandling, man udsætter vore syge medmennesker for, så er det ikke noget Sydtrafik kan være vældig stolte af. Det samme sker, når han er i dialyse i Esbjerg tre gange om ugen. Når han kommer hjem, bliver han smidt af uden for døren og må så håbe, en nabo hjælper ham ind igen. Fantastisk flot service!

Jeg har selv kørt for Sydtrafik, siden de startede, og ALDRIG har jeg behandlet mine patienter på denne svinske måde. Os chauffører er der for at kunne hjælpe vores patienter, og de fleste af os chauffører kan godt fornemme hvordan vi skal hjælpe. Kan jeg se, at en patient ikke har det godt, ringer jeg ind til pigerne på kontoret, og ALTID har vi fundet ud af at kunne hjælpe hinanden. Tak til pigerne.

Jeg er også ganske sikker på, at på min svogers køreordre står der et SR både til OUH og hjemtransport fra Esbjerg, hvilket betyder SERVICE REJSE. D.V.S chaufføren følger patienten på afdelingen eller ind ved hjemmet. Er der overhovedet nogle chauffører, der har tænkt på, at de måske selv får brug for hjælp engang og tag endelig bare folkene bag Sydtrafik og Region Syd med. Er det denne måde I selv ønsker at blive behandlet på? Hvad med jeres forældre eller ældre pårørende? Sidder I måske bare og venter på det gyldne håndtryk for det, som I har lavet. Hvad var I uden os. Ingenting. Måske på bistand. Men så blev den sikkert også lavet om med det samme. Jeg ved godt, hvad svaret bliver på mit indlæg, hvis der kommer et. Jeg tvivler. "Vi kan desværre ikke udtale os i den konkrete sag". Standardsvar fra politikere.

SENESTE NYT LOKALT