Centralisme. Er målet socialisme?


Centralisme. Er målet socialisme?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anni Grimm Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Hovedgaden 19, Gesten, skriver:
Billede
Debat Vejen. 

Danmark ledes af en borgerlig regering med et borgerligt støtteparti. Alligevel synes socialismen at have forret i form af øget centralisering, puljestyring osv.

Inden landet kastes endnu længere ud ad socialismetangenten eller i kommunistiske tilstande, anbefales det at vende blikket mod de lande, hvor centralisering og statsstyring er kodeordet, og befolkningen lever i fattigdom uden håb om udvikling og fremskridt. Cuba kunne måske passende nævnes her.

Seneste skud på centraliseringsiverens stamme er forsøget på at give den kommunale erhvervsservice dødsstødet. Jeg har stadig til gode at høre om nogen, der synes, det er en god ide. Protesterne lyder i en lind strøm, og jeg tilslutter mig gerne som borger og byrådsmedlem i Vejen Kommune, der må siges at ligge højt på erhvervslivets skala for erhvervsvenlighed, god tiltrækningskraft og et viljestærkt samarbejde med eksisterende og kommende erhvervsvirksomheder.

Samarbejdet med UdviklingVejen har været et stort plus for erhvervslivet i Vejen. Den slags ønsker forenklingsudvalget at forbyde i blind iver efter at bevise egen eksistensberettigelse. Det tegner desværre et billede af markant uvidenhed.

Hvorfor ikke lære af fortidens centraliseringssynder med tab og bureaukrati til følge - Skat og Udbetaling Danmark.

Klap hesten Christiansborg og vend sværdet mod budbringeren af mere bureaukrati og socialisme, og lad kommunestyret få lov at fungere med dets vækstskabende lokale viden, indsigt og service.

Nedbryd ikke kommunernes inspirationsniveau. Udhul ikke incitamentet for at løfte byrådsopgaven - yderligere...

Centralisme. Er målet socialisme?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce