Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Byrådet kan lige så godt nedlægge ældrerådet


Byrådet kan lige så godt nedlægge ældrerådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Vejen. 

Ældrerådet - hvad er det? Det ved jeg en del om, for jeg blev valgt til det nyoprettede ældreråd i 1998 i den tro, at vi måske kunne gøre gavn på ældreområdet.Vi fik straks at vide, at vi kun var rådgivende, men at vi altid ville blive hørt, før der kom sager på dagsorden som vedrørte ældre. Og hvad skete der fremover? I nogle sager blev vi hørt, men mange sager fik vi først kendskab til, når de var afgjort!

Efter cirka ni år i dette råd trak jeg mig frustreret ud, skønt jeg aldeles ikke var udbrændt eller færdig med at blande mig!

Jeg beundrer Poul Erik Hansen, som endnu er formand for rådet, for han fortæller, at forholdene i dag ikke er meget anderledes. Så jeg vil hermed give et råd til det nuværende byråd: Nedlæg ældrerådet, for så behøver I ikke bekymre jer mere om valg til Ældreråd, som reelt er en narresut, og I vil frem over blive fri for at høre mere fra de gamle vrøvlehoveder!

Mange aner ikke, at der findes et Ældreråd, men da vi startede, fik vi at vide om ældrerådet:

Ældrerådet er kommunens overordnede ældrepolitiske råd og skal som sådan medvirke til at skabe de bedste vilkår for ældrebefolkningen i Vejen Kommune. Rådet skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. Rådet skal rådgive byrådet i ældrepolitiske spørgsmål og fungere som kontaktorgan mellem borgere og byråd ved tilrettelæggelse af kommunens ældrepolitik.

SENESTE NYT LOKALT