Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Borgmester lader hånt om det frivillige arbejde


Borgmester lader hånt om det frivillige arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kirsten Bruun, Holmeåvej, Hovborg, skriver:
Billede
Debat Vejen. 

Jeg har i dag meddelt min lokale partiforening i Venstre, at jeg efter mere end 40 års medlemskab melder mig ud af partiet.

Jeg synes ikke, jeg kan være medlem af Venstre i en kommune, hvor borgmester og det meste af venstres byrådsgruppe lader hånt om det frivillige arbejde og det lokale demokrati.

Netop det store frivillige arbejde ude i vores mange foreninger er en af mine hjertesager. Jeg har dyb respekt for, at nogen bruger så meget tid på at holde et lokalsamfund i gang.

Den aktuelle anledning er beslutningen i Vejen Byråd tirsdag, hvor borgmester og dele af Venstres gruppe på byrådsmødet traf en beslutning, der går totalt imod det, en række frivillige i Lindknud og Hovborg har arbejdet med igennem mange måneder. Det er ikke fordi, jeg på egne vegne er sur over ikke at få indflydelse. Min beslutning er alene fordi man træder på nogle af mine grundlæggende værdier.

Fra 1997 og 10 år frem var jeg uddannelseschef for Venstres Jysk-Fynske uddannelsessamarbejde. Jeg gjorde i hele den periode meget ud af at fortælle kandidaterne, at de altid skulle have stor respekt for det lokale demokrati.

Jeg er faktisk meget ked af at forlade partiet, hvor jeg har været glad for at arbejde på mange forskellige poster, men jeg har tænkt meget over det siden tirsdag og det meste af natten med. Det er så grundlæggende for mig, og jeg kan ikke leve med at se det lokale demokrati og det store frivillige arbejde, som udføres, trådt under fode.

 

 

 

SENESTE NYT LOKALT