Vi har brug for toiletbygningen


Vi har brug for toiletbygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kristian Hansen, Granvej 14, Oksbøl
FOTO:HENRIK REINTOFT
Debat Varde. 

Læserbrev: Stort tak til Ole Will for et godt informerende indlæg og nutidig beregning, som viser, hvad behovet er for bevarelse af toiletbygningen i Nørregade. Benyttelsen forventes vel ikke at blive mindre i årene fremover, eller er det byrådets planlægning og hensigt, at Oksbøl skal rippes for flere af de tidligere og nødvendige etableringer til gavn for borgerne og turister?

Når man læser de to lokale byrådsmedlemmers svar til Ole Will, må man krumme tæer, da deres begrundelser bygger på historiske drøftelser/beslutninger endda helt tilbage til 2012. Man kan blive meget betænkelig ved fremtidige beslutninger fra de omtalte politikere og byrådet som sådan, hvis ikke beslutningerne bygger på nuværende grundlag, som har fremtidssigte.

Det er noget skæmmende, når politikere omtaler et samfund/by som Brokby. Det får mig til at tænke på, hvad der skete, da Blåvandshuk Kommune blev indlemmet i ny Varde Kommune. Da lærte vi, hvordan Janteloven fungerer. Det var næsten lige meget, hvad der var gennemført i daværende kommune, så forsøgte de nye øjne at nedgøre eller ulovliggøre beslutningerne. Så hr. politiker: Det er ikke rimeligt, at når man siger sin mening, bliver det kaldt brok.

Hvis ikke Varde kommune har de småpenge, der skal til for at drive en toiletbygning i Oksbøl, kan man stille et stort spørgsmålstegn ved, om Varde kommune har nogen eksistensberettigelse fremadrettet. Det er måske allerede på tide, at man tager fat og får sat gang i en ny kommunalreform. Så kan dele af nuværende Varde kommune blive sammenlagt med den meget aktive og stærkt udviklende Esbjerg Kommune.

Vi har brug for toiletbygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce