Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Varde Kommune udvikler Varde by på bekostning af landsbyerne


Varde Kommune udvikler Varde by på bekostning af landsbyerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Er det de almennyttige boligforeninger og selskaber, der skal bestemme udviklingen i vore landsbyer ?

Spørgsmålet melder sig, når Keld Anker Espensen (S) oplyser til pressen, at der i bund og grund ikke er nogen, der er interesseret i at bygge i landsbyerne. 

Nu er sagen den, at disse almennyttige bygherrer er sat i verden for at opføre og administrere almene boliger i henhold til gældende lovgivning herom og har monopol herpå og blandt andet under forudsætning af et konstateret behov (ventelister) eller et forventet behov (byudvikling).

Vurderer kommunen, at der er eller bliver et behov og er villig til at betale (risikere) sin andel på 10 procent og iøvrigt mener, at almene boliger skal være en integreret del af boligudbuddet - også i landsbyerne - må man gå ud fra, at boligforeningerne og/eller selskaberne er villige til at føre aktuelle planer ud i livet.

Det er således kommunen, der er den altafgørende faktor, og i Varde kommune har man Valgt at udvikle Varde by på bekostning af landsbyerne.

Også på boligområdet.

Svar:

Kjeld Anker Espersen, medlem af Varde byråd for Socialdemokratiet, Lupinvænget 1, Varde, svarer:

I Varde Kommune har vi et godt og konstruktivt samarbejde med Boligselskaberne, bla. med årlige møder. På baggrund af den stigende efterspørgsel på almennyttige boliger, også udenfor Varde By, stillede jeg på sidste møde spørgsmålet om Boligselskabernes planer for fremtiden på det område. Som refereret i JV var det mit indtryk, at der ingen aktuelle planer var på det område... men, og det er vigtigt at understrege, på baggrund af mit spørgsmål ville Boligselskaberne tage emnet op i deres respektive bestyrelser, efterfølgende.

Samtidigt har jeg opfordret Udviklingsråd, Borgerforeninger m.m. i de områder hvor der er et stort behov for boliger, at gå i dialog med Boligselskaberne, også for at få afklaret forventningsniveauet.

Jeg mener med dialog opnås de bedste resultater. Efterfølgende er jeg sikker på Byrådet nok skal bakke op om de initiativer der måtte blive foreslået.