Stop nu El-vanviddet


Stop nu El-vanviddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Inden vi nu totalt får ødelagt den skønne natur i Varde Kommune og naturen på hele strækningen fra Endrup og til Idomlund, med opstillingen af de påtænkte store master, som skal føre strømmen fra de 400 Kv. højspændingskabler videre til øvrige lande i Europa, må det nu være på tide, at vi for alvor råber vore folkevalgte politikere op i Folketinget samt alle medlemmerne af Energi,- Forsynings og klimaudvalget og advarer dem imod de store og alt ødelæggende konsekvenser, dette vil have for både mennesker og naturen i fremtiden.

Når vi husker tilbage til 2008, blev der vedtaget en national kabelhandlingsplan, som betød, at fremtidige udbygninger af 400 kV - nettet skulle søges kabellagt i tracéer i jorden.

Lodsejere, som bliver berørt af disse master, vil få forringet værdien og samtidigt blive stavnsbundet til deres ejendomme, med mindre de vælger at sælge til Energinet.DK, med de menneskelige aspekter og omkostninger som dermed vil ramme disse familier.

Samtidigt vil mange mindre landsbyer og lokalsamfund blive berørt negativt af dette, og det står i skærende kontrast til den siddende regerings ønske om at skabe attraktive levevilkår og udvikling i landdistrikterne, hvor et utal af frivillige ildsjæle dagligt kæmper en brav kamp for at landsbyerne kan overleve.

Jeg vil opfordre til, at man møder op i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde, torsdag d. 19. april kl. 19.00, for at udtrykke vores modstand mod disse planer overfor politikerne på Christiansborg samt overfor Energinet.DK

Stop nu El-vanviddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce