Ole Wiil kritiserer lukning af toilet - Oksbøl skal ikke være Brokby, svarer politiker


Ole Wiil kritiserer lukning af toilet - Oksbøl skal ikke være Brokby, svarer politiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ole Wiil, Granvej 16, Oksbøl
FOTO:HENRIK REINTOFT
Debat Varde. 

Læserbrev: Toiletbygningen ved Fakta er i god stand og en fin service for turister og borgere i Oksbøl.

Vandforbruget sidste år var 60 kubikmeter, altså 60.000 l vand, svarende til 10.000 toiletbesøg omregnet til toiletskyl og håndvask á cirka seks liter. Så der besørges flittigt.

40.000 kroner i årlig drift er et forsvindende lille tal i forhold til kommunens milliardbudget. Hvad koster en nedrivning? Hvis vi fortryder, koster en ny toiletbygning 400.000 kroner.

Jo, men der er jo også toilet i den nærliggende stationsbygning - nå, nej, det er jo aflåst. I Fakta er der intet kundetoilet, så i stedet må man altså forsøge at holde sig, mens man i hast begiver sig de 200-300 meter ned til toiletbygningen ved brugsen, som i øvrigt råder over eget kundetoilet.

Vi bliver flere og flere ældre, som ikke er så lette til bens, men til gengæld har et større behov for hyppige toiletbesøg. Der kommer mange turister til Oksbøl, flygtningemuseum er på vej, og de mange torvedage i byen afføder også et behov for toiletfaciliteter.

Det kan undre, at et enigt Plan- og Teknikudvalg har besluttet at nedrive bygningen, når vi ved, at to af udvalgets medlemmer er fra Oksbøl, nemlig næstformand Peter Nielsen (V) og medlem Jan Lings (S), men de har sikkert en god forklaring til deres vælgere. Det er ikke lykkedes Henrik Kastrupsen (L), som også er valgt i Oksbøl, trods store bestræbelser på at argumentere for sund fornuft at overbevise udvalget.

Svar fra Peter Nielsen, politiker (V), Lokesvej 7, Oksbøl:

Toiletbygningen har været et stort debattema og ville med meget stor sandsynlighed ikke kunne få et flertal i det nuværende byråd. Derfor valgte jeg at fastholde det nej, som allerede blev givet ved sparekataloget i 2012 af de fire lokale politikere i skikkelse af Erhardt Jull, Alf Vinter, Lau Tamberg og undertegnede. Dengang mistede tre byer blandt andet skoler, og vi slap rimeligt, hvilket var min bevæggrund for lokalt at bidrage til sparekataloget på 67 millioner.

Denne gang har det været noget andet lokalpolitisk. Jeg har været sat ud på et sidespor og aldrig været indbudt til dialog med Oksbølby, hvilket altid har været ganske naturligt for andre institutioner/foreninger i Oksbøl. I disse fora har vi kunnet finde løsninger, men sagen er en anden med Oksbølby, og i dette tilfælde har Henrik Kastrupsen/Oksbølby ikke inviteret til kaffe, men kun lavet mailhenvendelser til det samlede udvalg og personrettede Facebook-opslag. Er det den dialogform, som skal udvikle Oksbøl? Åbenbart hvis det står til Henrik Kastrupsen og Oksbølby.dk? Er det i det hele taget Oksbølbys opgave at drive toilet jævnfør deres formålsparagraffer, og hr. Ole Wiil: Mener du politiker Henrik Kastrupsen eller formand for Oksbølby Henrik Kastrupsen i dit læserbrev, når du giver ham din fuldkomne ros? Jeg vil altid politisk dialog og deltager meget gerne, dog ikke hvis det bare skal være en slåskamp på Facebook. Vi taler kun Oksbøl ned hver gang, og hvem har lyst til bo i Brokby, som efterhånden er byens kaldenavn uden for Oksbøl.

Svar fra Jan Lings, politiker (S), Hans Jørgensvej 3A, Oksbøl:

Historisk har der været en aftale om toiletbygningen mellem kommunen og Fakta, som har fungeret, indtil Fakta ikke længere ønskede aftalen.

Det rejser mindst fire spørgsmål i mit hoved:

Hvorfor syntes Fakta ikke længere, det var attraktivt at have et toilet ved sin butik?

Var der ikke brugere nok af toilettet?

Andet?

Hvorfor går aktive borgere/borgerforeningen i Oksbøl ikke i dialog med Fakta om en lokal brugsaftale denne gang, hvis toilettet er så vigtigt?

Ole Wiil kritiserer lukning af toilet - Oksbøl skal ikke være Brokby, svarer politiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce