Norlys må ikke blive et blålys


Norlys må ikke blive et blålys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: I forbindelse med den kommende store el-gigantfusion mellem SE og Eniig til "Norlys", vil der helt sikkert være en del top- og mellemledere, som skal ydes store bonusser og fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med fusionen. Der vil givet ikke blive plads til alle. Man må formode, at der også ligger rationelle tanker bag fusionen, og så vil dobbeltfunktioner blive skåret væk og flere chefer bliver dermed gjort overflødige.

Denne afledte store udgift skal tydeligvis fremgå af det udsendte årlige udsendte regnskab. Og man skal også kunne læse ansættelses- og aftrædelsesvilkårene for de øverste chefer i regnskabet. Det vil være god selskabsledelse for et nyt elselskab, som herved kan gå foran og sætte en helt anden dagsorden, hvor etik, gennemsigtighed og moral sættes i højsædet.

Norlys bør også stille krav til ny bankforbindelse og til hvordan den sammenbragte kapitalforvaltning skal forvaltes i fremtiden. Der bør vælges en bankforbindelse med etik og moral i orden.

For nylig blev der i øvrigt afhold dialogmøde blandt de nuværende repræsentantskabsmedlemmer. Her blev mine synspunkter klart afvist af ledelsen.

Men ingen kan lukke munden på mig. Og derfor vil en stemme på mig til det forestående valg i SE betyde en vedvarende og insisterende røst (også højlydt) for at få ansvarlighed ordentlighed på dagsordenen. Jeg accepterer ikke, at griskhed og magtfuldkommenhed tager overhånd, heller ikke i det nye "Norlys".

Norlys må ikke blive et blålys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce