Kablerne skal i jorden


Kablerne skal i jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: I Varde Kommunes Byråd ønsker vi at sikre gode levevilkår i alle områder af kommunen. Derfor er vi oprørte over udsigterne til, at store strækninger af vores naturskønne landskab skal skæmmes af høje og brede elmaster. Vi opfordrer i stedet til, at ledningerne graves på det stræk, der skal passere gennem Varde Kommune.

Tilbage i 2008 blev der vedtaget en national kabelhandlingsplan ovenpå en lang offentlig debat om opsætning af de omstridte 400 kV-luftledninger med tilhørende master. I den forbindelse blev det besluttet, at eventuelt fremtidige udbygninger skulle søges kabellagt, altså graves ned. Den handlingsplan opfordrer vi Regeringen til at respektere, da opsætningen af nye luftledninger og master udgør en markant negativ påvirkning af landskabet. Det vil desuden forringe værdien af boligerne i de mange lokalsamfund, som ledningsnettet vil passere, og det er på ingen måde retfærdigt overfor de mange mennesker, der har investeret i deres ejendomme med tillid til, at fremtidige udbygninger af kabelnettet vil ske under jorden og ikke gennem luften.

Derfor ser vi også gerne, at Energinet i forbindelse med det kommende arbejde samtidig nedlægger de master, der allerede i dag står i bebyggede områder og forhindrer udstedelsen af nye byggegrunde. Det må kunne tænkes ind i den kommende løsning.

Det er nødvendige skridt for at fastholde de bedst mulige levevilkår i alle områder i Varde Kommune.

Kablerne skal i jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce