Ja, vi mangler sosu'er, men ...


Ja, vi mangler sosu'er, men ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: For cirka fem år siden valgte Varde Kommune, at ansatte sosu'er i kommunen skulle gå fra 3/4 sosu-hjælpere og 1/4 sosu-assistenter til 1/4 hjælpere og 3/4 assistenter i 2018. Meget ambitiøst må jeg konkludere!

I dag hedder planen 2022 og har medført store ændringer for sosu'erne i ældreområdet. Alle stillinger, med få undtagelser, bliver opslået som assistentstillinger, og det er nærmest umuligt for hjælpere at få en fastansættelse. Hjælperes tidligere kompetencer jævnfør sundhedsloven er blevet frataget dem, og de må ikke udlevere medicin, give støttestrømper på og så videre.

I dag ser det sådan ud, at der nu er en lige fordeling på 50/50 af hjælpere og assistenter i kommunen. Men idet hjælperne ikke kan udføre de samme opgaver jævnfør kommunens nye regelsæt, skal assistenterne løbe efter hjælperne og sørge for, at mindre sundhedslovsopgaver løses. Samtidig kan hjælperne have en oplevelse af utilstrækkelighed og hele tiden ringe efter hjælp.

I januar 2018 opfordrede den socialdemokratiske byrådsgruppe forvaltningen til at give hjælperne deres kompetencer tilbage ved en delegering. Nogen har fået, men dog kun indtil 2022. Så for at tage Liberal Alliances forslag om "det giver ikke mening"-filteret, synes jeg da, at vi skal stoppe 2022 planen for at give vores dygtige medarbejdere lov til at udføre det, som de er uddannede til. Løser 2022 planen noget? Eller er vi i virkeligheden ved at save den gren over som vi sidder på?

Ja, vi mangler sosu'er, men ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce