Invester i børn fra de er små - det vil betale sig resten af livet


Invester i børn fra de er små - det vil betale sig resten af livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Man kan ikke sætte børn og voksne ind i et stramt regneark og så forvente, at alle kommer godt igennem livet.

Dagplejen skal spare på dagplejepædagoger: 700.000 kroner skal der findes. Det vil betyde, at den enkelte dagplejepædagog på sin arbejdstid på 32 timer skal kunne rumme 29 kommunale dagplejere og 116 børn.

Tumlehuset, som er Varde Kommunes gæstedagplejehus, skal nedlægges i 2020 i sparerunden. Det vil også være en kvalitetsforringelse for dagplejen i Varde. Ved at have et gæstehus kan børnene komme flere fra samme dagplejer i gæstehuset. Dagplejerne får ikke så ofte femtebørnsplaceringer. Femtebørn kan på sigt være med til at nedslide den enkelte dagplejere og gøre arbejdsmiljøet klemt. Risiko for flere sygedage og arbejdsskader.

Der skal findes andre modeller, da man heller ikke har gæstedagplejere mere. Alternativet kunne være, at man fandt andre velegnede lokaler til en billigere husleje til at videreføre et gæstedagplejehus.

Dagplejen generelt i kommunen har en meget flot brugertilfredshedsundersøgelse og der er en stor efterspørgsel på dagplejere, som er svær at honorere.

Udfordringen her er, at man igen skal spare. Den sidste salamimetode, man brugte inden for dagplejen, skræmmer stadig de ansatte og hermed interessen for andre at søge stillingerne.

Arbejds- og børnemiljøet kommer igen voldsomt under pres. Dermed kan kvaliteten og brugertilfredsheden måske ikke bibeholdes.

Det er en meget vigtig investering, at små børn får en god start på livet. En investering, der betaler sig resten af livet til glæde både for børnene og samfundet - også i Varde Kommune.

Invester i børn fra de er små - det vil betale sig resten af livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce