Hestepærer på stranden er noget svineri


Hestepærer på stranden er noget svineri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Du skønne danske strand! Er det nu rigtigt?

Tirsdag den 24. juli gik undertegnede en tur på stranden fra Houstrup til Henne. Alene på denne korte strækning talte vi mindst 13 steder, hvor der var efterladt efterladenskaber fra heste. Vi havde, da vi startede turen i Houstrup, set en hestekaravane på vej nordpå. Ved højvande forsvinder en del af det - men hvor er det så? I vandet naturligvis - i det vand, som badende nyder. Er det appetitligt?

Undertegnede synes det ikke - og hvordan harmonerer det med vores flag, som signalerer "ren strand og rent badevand"? Se på billederne - kan kommunen og Naturstyrelsen som de ansvarlige myndigheder acceptere dette svineri? For hundes vedkommende skal ejerne samle efterladenskaber op - men hvad med heste?

Svar

Ellen Margrethe Hansen, Souschef og fagleder i Vej og Park i Varde Kommune, svarer:

Hesteridning er tilladt på strandene i perioden fra 15. september til 31. maj. I sommerperioden kan grundejerne give tilladelse til ridning på stranden, dog ikke i Blå Flag-zoner. I det konkrete tilfælde er der Blå Flag-zone ved Henne Strand på strækningen fra den nordlige del af p-pladsen til Henne Mølleå.

Størstedelen af strækningen mellem Houstrup og Henne ejes af Naturstyrelsen, og det er som nævnt grundejeren, der skal give tilladelse til hesteridning i sommerperioden.

Skulle der mod forventning ligge en "hestepære" indenfor Blå Flag-zonen, bliver den fjernet i forbindelse med Vej og Parks øvrige renholdelse og affaldshåndtering på stranden.

Stranden ud for p-pladsen ved Houstrup har status som "Badepunkt", og her er der intet forbud mod hesteridning på stranden.

Hestepærer på stranden er noget svineri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce