Giv personalet yderligere kompetencer


Giv personalet yderligere kompetencer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: I debatten omkring Varde Kommunes 2022-plan har jeg som sektorformand for ældreområdet i FOA Varde følgende:

Der vil være stor mangel på social- og sundhedsassistenter flere år frem. Derfor hilser vi i FOA det velkomment, at det er blevet besluttet at give de social- og sundhedshjælpere, som ikke har kompetencer til blandt andet medicingivning, et kursus, så den opgave kan varetages - men kun til udgangen af 2021!!

Varde Kommune har en 2022-plan på ældreområdet, hvor andelen af social- og sundhedsassistenter skal væsentlig øges på grund af flere komplekse opgaver på ældreområdet, og hvor der samtidigt blandt andet skal ændres i alle social- og sundhedshjælpernes kompetencer indenfor blandt andet medicinudlevering, så de fremadrettet fra 2022 ikke må varetage denne opgave. Planen har vist sig allerede nu at kræve ekstra ressourcer at planlægge og udføre i det daglige for de social- og sundhedshjælpere, som er uddannet efter 2013.

Jeg vil opfordre til, at 2022-planen fra politisk side bliver droppet, og at man fremadrettet satser 100 procent på begge faggrupper og giver personalet yderligere kompetencer, selvfølgelig efter behørig oplæring, så de mange opgaver, der er inden for ældreplejen, bliver løst efter de gældende regler.

Vi opfordrer selvfølgelig alle, der har lysten og kompetencerne, til at tage social- og sundhedsassistentuddannelsen, da opgaverne i kommunerne bliver mere komplekse, men der er også brug for social- og sundhedshjælpere og de faglige kompetencer, som de er uddannet til at udføre, herunder rehabilitering.

Varde Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med faglig dygtige og ikke mindst stolte medarbejdere.

Giv personalet yderligere kompetencer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce