Gigantmaster vil være en ødelæggende "øjenbæ"


Gigantmaster vil være en ødelæggende "øjenbæ"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Vi er meget bekymrede over udsigterne til gigantmaster gennem Varde Kommune og Esbjerg Kommune. Energinets kommende 400 kilovolt højspændingsledning mellem Idomlund over Endrup og ned forbi Ribe til grænsen vil være til gene for vores enestående natur og vores mange borgere og turister i området.

42 meter høje master vil i den grad kunne ses i landskabet. Det harmonerer ikke med følsom natur og landsbyer, vi gerne vil have flere til at flytte til. Når først masterne er rejst, så bliver de ikke fjernet foreløbig. De vil stå der i rigtig mange år og være en "øjenbæ"!

Vi har derfor også på det kraftigste anbefalet Energiministeren og vores to partier, som er en del af forliget, at der arbejdes på en løsning, hvor man graver højspændingsledningerne ned. Vi er opmærksom på, at løsningen er dyrere, men vi finder bestemt alligevel denne løsning mere attraktiv, da vi samlet set gør et stort område fattigere ved en fremtidsudsigt med store gigantmaster.

Gigantmasterne har selvfølgelig det ædle formål, at vi bedre kan afsætte vores vindmøllestrøm. Vi er tilhængere af en fortsat udbygning af den grønne energi, men vi er også af den opfattelse, at den grønne energi fremmes bedre i befolkningen, hvis de rigtige løsninger tages i anvendelse.

Vi håber ved fælles hjælp, på tværs af kommuner og partier, at det lykkes, at der lyttes til opfordringen om at grave højspændingsledningerne ned.

Det er sidste chance for at "råbe" op! Lige om lidt er det for sent, for så er gigantmasterne opført.

Gigantmaster vil være en ødelæggende "øjenbæ"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce