Folkets røst og frygt er totalt tilsidesat


Folkets røst og frygt er totalt tilsidesat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Verner Christensen, Vænget 2, Årre
Foto: Martin Wilde
Debat Varde. 

Læserbrev: Atter er vi vidne til, at borgerne røst bliver totalt tilsidesat, og den værste frygt er blevet til virkelighed for de borgere, som nu er blevet taget som gidsel i sagen omkring den 170 kilometer lange højspændingsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.

Med den endelige beslutning om opsætningen af de 500 højspændingsmaster langs den jyske vestkyst sidder man tilbage med følelsen af, at man er blevet holdt hen med sniksnak igennem næsten to år af landets energiminister, Lars Chr. Lilleholt, og Energinet, når man nu må konstatere, at den udenlandske undersøgelse har givet dødsstødet til håbet om, at flere kilometer kabler kunne graves i jorden.

Når denne følelse melder sig, skyldes det, at man ved, at der vil være mennesker, der bliver ramt med et stort værditab eller i værste fald bliver stavnsbundne til deres ejendomme i fremtiden.

Ligeledes vil det få store konsekvenser for naturen samt dyre- og fuglelivet langs hele strækningen i al fremtid, og hvordan vil man prioritere nedgravningen af de sølle 26 kilometer ud af 170 kilometer?

I andet halvår af 2019 vil komme en ny høringsrunde, og den endelige beslutning om linjeføringen vil blive fremlagt i starten af 2020, men forinden kan man frygte, at der vil blive en rivalisering blandt kommunerne omkring de sølle 26 kilometer kabler, som skal nedgraves - men husk: Den beslutning får vi borgere heller ingen indflydelse på.

Folkets røst og frygt er totalt tilsidesat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce