Byg et nyt ved idrætscentret


Byg et nyt ved idrætscentret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Form & Fritid Nørre Nebel (FFNN) sidder på sidelinjen og har gjort sig nogle tanker om nedlæggelse af kulturhuset i Nørre Nebel.

Varde kommune har afsat penge til at ombygge skolen i Nørre Nebel, så skolen kan rumme de brugergrupper, som bliver hjemløse, når kulturhuset nedlægges.

Er det nu den rigtige løsning? Er der en anden løsning? Er det fornuftigt, at de ældre skal være på skolen? Er det optimalt, at ungdomsklubben er på skolen? Er der plads nok til, at alle får deres ønsker opfyldt?

Vi har i FFNN gjort os nogle tanker om at samle alle fritidsaktiviteter i Nørre Nebel et sted. Vi har i vores udviklingsplan beskrevet ønsker om at huse kulturelle aktiviteter. Vi finder det indlysende, at man i et lille samfund som Nørre Nebel samler fritidsaktiviteter et sted. I FFNN er der masser af aktiviteter i forvejen for både unge og ældre. De aktiviteter, der foregår i FFNN, er mest motions- og sundhedsrelaterede. Vi ser en stor mulighed for den synergi, det vil skabe at forene kulturelle aktiviteter med sundhed og velvære.

Hvis Varde Kommune bygger et helt nyt kulturhus ved Form & Fritid, kan Ældre Sagen få bedre plads, Lokalhistorisk Arkiv kan få optimale betingelser, ungdomsklubben kan få gode forhold samt få nem adgang til aktiviteter i centret. Bygningen og den efterfølgende drift kan overtages af FFNN, så kommunen får sit ønske om færre kvadratmeter indfriet.

Vi ser frem til en god debat.

Byg et nyt ved idrætscentret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce