Borgerforeninger og Sogneråd er fremtiden


Borgerforeninger og Sogneråd er fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Inden længe skal Byrådet i Varde Kommune evaluere på de udviklingsråd, der blev etableret efter kommunesammenlægningen. Der har været arbejdet godt i de fleste udviklingsråd, men efter Lokallistens mening er det nu tid til, gennem en fladere organisering, at bringe borgerforeninger og sogneråd tættere på kommunen. Der er mange, der bidrager til livskvaliteten i Varde Kommune. Idrætsforeninger og kulturelle foreninger skaber spændende aktiviteter og bidrager positivt til det såkaldte livshjul.

Kommunen spiller også en vigtig rolle. De skaber bl.a. rammerne for gode skoler, dagsinstitutioner og plejehjem. Fælles for førnævnte er, at de har midler at gøre godt med. Det gælder derimod ikke borgerforeninger og sogneråd, der om nogen, gennem stor kærlighed til deres by, gør vores kommune levende. De har i over hundrede år haft afgørende indflydelse på vores byers udvikling, og vi synes, det er på tide, at de kommer på "finansloven".

Drivkraften og dermed udviklingen udspringer fra borgerforeninger og sogneråd, og de er derfor den naturlige samarbejdspartner for kommunen. Vi skal udnytte, at de har "hul igennem" til borgerne, og så skal vi se på, om ikke borgerforeningerne kan hjælpe kommunen med en række opgaver? Man kan stadig gå på tværs af borgerforeninger f.eks. i Helle Øst og skabe udvikling i rammerne af det, som vi kender som udviklingsrådene i dag. Men det skal starte nedefra, og derfor bør borgerforeninger og sogneråd være udgangspunktet i arbejdet med at bringe by og land tættere på hinanden. En hel kommune!

Borgerforeninger og Sogneråd er fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce