Ang. spareforslag i Varde kommune


Ang. spareforslag i Varde kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Da jeg i JydskeVestkysten den 18. juni læste om Varde Kommunes spareforslag, måtte jeg kigge en ekstra gang på datoen. Nej, det var ikke 1. april, så jeg måtte stole på det, der stod som forslag om at spare aktivitetsmedarbejderne væk i hele kommunen, og så lade de frivillige klare resten.

Det er typisk skrivebordsarbejde, hvor man ikke kender noget til virkeligheden. Sagen er den, at aktivitetsmedarbejderen er den, der er bindeleddet mellem plejecentret og de frivillige og Venneforeningerne.

Hvis ikke aktivitetsmedarbejderen er der, hvem skal så vejlede de frivillige, når beboerne skal til gudstjeneste, på gåtur, se sommerspilsscenen eller tage imod tilmeldinger til en udflugt eller en fest? Det er et alsidigt job at være aktivitetsmedarbejder, og der ligger mange flere ting i det, end nogen overhovedet forestiller sig.

På Lyngparken afholdes der hvert år Pensionade (Olympiade), hvor alle kommunens plejecentre er inviteret, og der kommer mellem 150 og 180 deltagere (inklusive de frivillige). Sådan et arrangement ville også falde væk, for hvem skulle sørge for det?

Jeg mener, at der i 2017 var stor fokus på, at ældresektoren skulle styrkes, og at netop aktiviteterne skulle have et løft, så det virker fuldstændig absurd, at Varde Kommune overhovedet har tænkt den tanke, at have det med som spareforslag. Jeg håber, at I, som er med til at bestemme, tænker jer om en ekstra gang.

Ang. spareforslag i Varde kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce