Agurketid - men autocamperne er fornuftige mennesker


Agurketid - men autocamperne er fornuftige mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Varde. 

Læserbrev: Det er lige så sandt, hvis jeg skriver i avisen, at jeg kan vinde en million i lotto næste weekend, som at JV skriver, "Bøderegn på Vejers Strand kan være ugyldig", på JV's forside 8. august.

Hvis man sætter et zoneskilt op ved nedkørsel til stranden, så yder man en service til dem, der vil have biler med på stranden. Mit lægmands synspunkt er, at så er skiltningen i den store zone, som vi taler om, ikke længere "ensartet præget". En jurist fra FDM er citeret af JV for, at det skal den være.

Derfor holder jeg fast i, at Naturstyrelsens skilte ved nedkørsel til stranden er en god påmindelse om de zoneskilte, man passerede, da man kørte ind i den store zone, hvor parkering i tidsrummet 21-7 er ulovligt. Disse zoneskilte dækker alle veje ind i zoneområdet.

Hvis jeg skulle følge FDM-juristens regel om, at zonen skal være "ensartet præget", så må det betyde, at sætter kommunen et zoneskilt op ned mod stranden, så skal der også sættes zoneskilt op på alle mulige veje i hele zonen, hvor det kunne være tænkeligt muligt, at man kan parkere en autocamper. Ellers er zonen jo ikke "ensartet præget". Jeg vil ikke iværksætte opsætning af cirka 5.000 zoneskilte for Varde Kommunes skatteborgeres penge, bare fordi det er agurketid i medierne. Autocamperne selv ved godt, hvad der er rigtigt og forkert.

Svar fra JV

Når der uddeles 16 bøder til autocampere på Vejers Strand, og vi som medie følger op på, hvorvidt de har haft god mulighed for at vide, om de gjorde noget ulovligt, så mener jeg, det er relevant journalistik.

Derfor har jeg svært ved at se sammenhængen med, at agurketid i medierne skulle være årsag til, at der skulle sættes 5.000 zoneskilte op, som Preben Friis-Hauge beskriver det.

Der er forskellige holdninger til, hvad der bør være af skilte. Preben Friis-Hauge har én. Danmarks Frie AutoCampere har en anden. FDM en tredje. Som medie tager vi sagen op og beskriver den ud fra de parter, der er. Det må derefter være op til fagfolk på området at vurdere, hvad der skal være af skilte. Hvilket vi selvfølgelig også vil følge op på.

Lokalredaktør Dorthe Knudsen

Agurketid - men autocamperne er fornuftige mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce