Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vi vil ikke være med til ulovligheder


Vi vil ikke være med til ulovligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Borgmester Henrik Frandsen sagde i april, at han ikke ville være borgmester i en kommune, hvor der foregik ulovligheder.

Baggrunden for udtalelsen var, at Liberal Alliance havde fremsat et beslutningsforslag, om at kommunalbestyrelsen skulle pålægge de to bestyrelsesmedlemmer i Rømø-Tønder Turistforening, Palle Graversgård, Socialdemokratiet, og Jesper Steenholdt, Venstre, at udlevere regnskaber med bilag fra turistforeningen til kommunen, så kommunen kunne se hvad de årligt 2,7 mio. skattekroner var gået til.

Dette forslag blev ikke vedtaget. Og det var i den forbindelse, at borgmesteren udtalte ordene om, at han ikke ville være borgmester i en kommune, hvor der foregik ulovligheder.

Han foreslog derfor, at en advokat skulle se på sagen. Så vidt så godt.

Advokaten konkluderede, at kommunalbestyrelsen ikke kunne pålægge de to kommunalbestyrelsesmedlemmer at udlevere materialet til Kommunen.

Men hvorfor konkluderede advokaten dette?

Det gjorde han, fordi han kunne se, at turistforeningen åbenbart også drev erhvervsmæssig virksomhed.

Og han skriver direkte, at Tønder Kommune ikke har hjemmel til at støtte en sådan virksomhed.

På normalt dansk: Tønder Kommune må ikke yde støtte til turistforeningen, fordi den også driver erhvervsmæssig virksomhed. Det er ulovligt! Punktum!

Alt dette vidste borgmesteren godt, da han på kommunalbestyrelsesmødet den 29. juni fremsatte et forslag om fortsat millionstøtte til turistforeningen.

Liberal Alliance stemte som det eneste parti mod den fortsatte millionstøtte, fordi vi i modsætning til borgmesteren ikke vil være med til ulovligheder.

Derfor indbringer vi i Liberal Alliance sagen for det kommunale tilsyn.

Flere penge til turistforeningen