Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tøndermarsk. Byggeri i Højer


Tøndermarsk. Byggeri i Højer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Der hersker lidt usikkerhed om, hvordan kommunen er involveret i bygningerne på Storegade i Højer og med det forhenværende Marsk Møblers bygningsmasse på A.R. Kjærbysvej i Højer. Hertil kan jeg oplyse, at Tønder Kommune har erhvervet Storegade 17, 21 og 23 samt bygningerne fra Marsk Møbler for mere end seks mio. kr. uden nogen form for borgerinddragelse eller anden information. Man har brugt skatteydermidler, som kunne være anvendt til f.eks. sundhedsvæsen, ældrepleje eller infrastruktur til opkøb af ejendommene. Kommunen har selv oplyst, at bygningerne er erhvervet på grundlag af en lov om faldefærdige bygninger. Hertil kan siges, at den ene bygning for få år siden er handlet til 40.000 kr. og nu har kommunen købt den for 1,32 mio. Efter købet i 2016 blev døre og vinduer revet ud af bygningerne og de stod sådan vinteren over. I foråret 2017 blev besluttet , at bygningerne først skulle nedrives til efteråret. Nu forlyder det, at bygningernes skæbne sandsynligvis afgøres den 29. august af Tønders borgmester, Realdania og Mærsk-fonden. En medarbejder fra Tønder Kommune har oplyst, at en tilbageføring af bare et af husene kunne komme op på et beløb på omkring to mio. kr. De lokale medier har tilsyneladende ikke været interesserede i at oplyse borgerne om forholdene.