Tønder Kommunes vilde vindmølleplan. Hvad mener I?


Tønder Kommunes vilde vindmølleplan. Hvad mener I?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev. Tønder kommunes vilde vindmølleplan. Hvad mener I?

I søndags gennemgik journalist Uwe Iwersen fra JV Tønder meget kompetent og sobert det meget tvivlsomme afsnit i Tønder Kommuneplan 2017-2029 om vindmøller. Især interviewet med Bo Jessen (V) rejser flere spørgsmål, men vi får ingen svar på vort åbne brev i JV den 15. september.

Heller ikke fra borgmester Henrik Frandsen (V). Bo Jessens tågede svar i interviewet øger kun utrygheden og harmen. Hvem står bag dette vilde vindmølleeventyr? Hvilke interesser og hvilket formål er der? Der findes intet politisk krav om flere og slet ikke havvindmøller i vores eller andre kommuner! Bo Jessens opgivelser om elproduktionen fra Vindtved-havmøllerne er som dem i 2015 rene teoretiske beregninger. Den effektive nyttevirkning, er på maksimalt 10 % af hans tal.

I sommer måtte vi til overpris importere masser af strøm fra kulfyrede værker i Polen for danske CO2-certifikater. KW-prisen er næsten fordoblet i år! Ren Ebberød Bank! I Elnet-rapporter oplyser, at forsyningssikkerhed alene baseret på vindmøller er en illusion i mange, mange år frem, idet sol, vand og vind maksimalt vil kunne levere 10 % af vort samlede elforbrug om året!

Det lyder utroligt, men på ét punkt er jeg enig med Bo Jessen: Formålet med høringerne er at få en tilkendegivelse fra så mange borgere som muligt, ikke blot fra os i landområderne. Vi ved jo fra ejendomsmæglerne, hvor drastisk uroen og usikkerheden 2015-17 reducerede priser og salg af huse - også i byerne! Derfor skriv, hvad I mener på formularen inden 1. oktober på Tønder kommunes hjemmeside. Det kræver ingen videnskabelig udredning, blot tilkendegivelse af jeres mening. Og, må jeg så tilføje, gerne et venligt, men utvetydigt NEJ TAK!

Tak til Jens Møller for hans læserbrev i går i JV Tønder. Helt enig. Politikere skal svare, når borgerne spørger dem direkte, de skal holde ord og tale sandt. Vi savner stadig svar fra Borgmester Henrik Frandsen og fra Bo Jessen, Teknik & Miljø, på, hvem der har sat denne utilbørlige og udvidede plan ind i Kommuneplan 2017-2029 igen. Hvad ligger der bag - og med hvilket formål? Bo Jessens svar var meget uldent:

Tønder Kommune ... Hvem er det? Det er da ikke dig og mig. Det må være nogen inden for Rådhusets tykke mure. Kom nu ud af flyverskjulet begge - NU!

Tønder Kommunes vilde vindmølleplan. Hvad mener I?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce