Socialdemokraterne siger fra


Socialdemokraterne siger fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Fem måneder efter ny kommunalbestyrelse er tiltrådt i Tønder Kommune, er lukning af skoler, tre steder i kommunen, til debat.

Det var ikke det, der var det store debatemne under valgkampen - nej der skulle ikke lukkes skoler, nævnte mange kandidater.

Lukning af skoler kender vi, hvad der sker: Oprettelse af friskoler, stop for tilflytning af børnefamilier.

Agerskov Skole er nævnt som lukningstruet. Socialdemokratiet i Toftlund - Agerskov og omegn kan ikke gå ind for en lukning af Agerskov Skole.

Der har været skrevet meget. Blandt andet sker lukningen af Agerskov Skole på grund af at Skærbæk skal have ny skole. Det er det ikke noget hold i. Håber man vil bruge en anden tone.

Et forslag vi håber, politikerne vil se på, er Høllevang Skolen i Toftlund, der i dag bruges til specialklasserne. En flytning til Agerskov Skole vil være en overlevelse for Agerskov Skole.

Høllevang Skolen kunne bruges til børnehave, nabo er Høllevang Børnecenter. På sigt kunne Børnehaven i Østergade flyttes ud på Høllevang Skolen.

Vi ved godt, der er kræfter i gang med bygning af en ny børnehave ved Toftlund hallen.

Det vil være en bedre og billigere at bruge de nuværende bygninger ude på Høllevang Skolen.

Jeg vil bringe et citat fra næstformanden i børn og skoleudvalget Allan Skjøth:

- Kommunalbestyrelsen har en grundlæggende holdning om, at de vil være herre i eget hus og have et råderum, og det har de. Der er et fokus på at få mest muligt ud af pengene og have fokus på borgerne. Citat slut.

En opfordring til kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune: Få de to bestyrelser for Høllevang Børnecenter og Børnegården sat sammen, så de kan finde en løsning sammen, til gav for alle borgere i kommunen. En mulighed var at få kommunens foreningskonsulent på banen.

Socialdemokraterne siger fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce