Overraskelser


Overraskelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Borgmesteren i Tønder er overrasket (JydskeVestkysten 9.10.18), og det er i sig selv en overraskelse, for hvordan kan man være overrasket over, at kommunens borgere ikke finder det helt fint at bruge 250.000 kr. på et nyt slogan? 250.000 kr. - er det peanuts? For mange af os borgere svarer det til en årsindkomst - før skat! Har kommunen helt mistet respekten for den fælles kassebeholdning?

Ja, modsat borgmesteren, er vi mange, der desværre ikke er overraskede - vi oplever gang på gang, at pengene formålsløst rasler ud af kommunekassen - senest til projekteringsøvelser på Rømø af en sandsynligvis forhånds umulig heliport. Hvorfor ikke for alvor bruge den højt besungne "borgerinddragelse"? Vi er vist mange, der gerne - gratis? - ville levere spændende forslag til Tønder-slogans. Og hvor er kommunens egne folk?

Samme spørgsmål kan stilles i forbindelse med Tøndermarsk-projektet: Hvorfor kan kommunen ikke selv? Hvorfor skal der altid hidkaldes rådgivere og projektmagere udefra? Råder kommunens store administration ikke over kompetente arkitekter og ingeniører, der kan udarbejde forslag - for eksempel på basis af de mange inputs, der er kommet gennem "borgerinddragelse"? Hyrer man under alle omstændigheder dyre projektmagere udefra, kan man jo passende spare sig borgerinddragelsen.

For kort tid tilbage havde kommunen ikke råd til at betale 50.000 kr. for en mindre prøveudgravning, der kunne have bidraget for altid til kortlæggelse af Tønders ældste historie. Hvordan hænger tallene sammen? Og hvad hvis kommunalbestyrelsen den 25. oktober beslutter ikke at anvende det nye slogan - får vi så pengene tilbage?

Overraskelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce