!DOCTYPE html> Møgsager i Tønder Kommune - En appel til baglandet i Venstre og Socialdemokraterne | Debat Tønder | jv.dk

Møgsager i Tønder Kommune - En appel til baglandet i Venstre og Socialdemokraterne


Møgsager i Tønder Kommune - En appel til baglandet i Venstre og Socialdemokraterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: En lang række møgsager i teknik- og miljøafdelingen (T&M) gennem en længere årrække, kulminerede, da det med hjælp fra JydskeVestkysten kom frem, at væsentlige informationer i sagsbehandlingen af en mulig heliport på Rømø Havn, var tilbageholdt for kommunalbestyrelsen.

Et er, at møgsagerne har været særdeles dyre for kommunen og dermed borgerne. Men endnu værre er det, at især forløbet med heliporten har tæret på den tillid, vi som borgere skal have til forvaltningens troværdighed og objektivitet.

Alle begår fejl. De fleste gør deres bedste. Når der laves mange fejl, og over en længere årrække, men især når informationer tilbageholdes eller manipuleres med, er det ikke medarbejdernes kompetencer, der bekymrer mig. Så er det fraværet af ledelse og konsekvens.

Siden kommunesammenlægningen i 2007 har udvalgsformanden for T&M været den samme. I perioden fra 2007 til 2018 har fagchefen for T&M samtidig været formand for Venstre i Tønder Kommune og medvirket til at konstituere sin egen udvalgsformand og tillige bistået borgmesteren i dennes personlige valgkamp.

Risikoen for, at der udvikler sig en usund kultur, er væsentlig større, når udvalgsformand, planchef, borgmester, venskaber og dobbeltroller er så tæt forbundne over så mange år.

Økonomiudvalget ved formand Henrik Frandsen ønsker den eksterne undersøgelse begrænset til medarbejderne. Det er både urimeligt og forfejlet, hvis undersøgelsen skal give mening.

Derfor appellerer jeg til tillidsfolkene i især Venstre og Socialdemokraterne om at påvirke deres medlemmer af kommunalbestyrelsen til på torsdagens møde at sikre, at den eksterne undersøgelse af sagsbehandlingen udvides til at omfatte direktion, udvalgsformand og borgmester.

Møgsager i Tønder Kommune - En appel til baglandet i Venstre og Socialdemokraterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce