Lokalplan i Højer


Lokalplan i Højer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Nu er det vist. Kommunalbestyrelsen har med alle 31 stemmer vedtaget lokalplanen for området omkring Marsk Møbler.

Lokalplanen betyder at værdifulde bygninger skal rives ned til fordel for en regnvandssø.

Lokalplanforslaget er efter min mening foregået en smule i det gedulgte, idet høringsperioden i hvert fald er gået min næse forbi.

Der er ingen journalister, der har turdet skrive om sådan en odiøs plan, hvor man decideret smider 2,5 millioner kroner af borgernes tvangsopkrævede midler ud til ingen nytte.

Alt i alt må man sige at Tøndermarskinitiativet med al tydelighed viser pengenes og storkapitalens magt. Man kommer med en stor pose penge, så har borgerne bare at makke ret.

Borgmesteren har ved givne lejligheder snakket om borgerinddragelse, men når man kigger på forholdene i Storegade, må man sige, at borgmesteren nærmest taler i vildelse.

Nej hovedessensen i Tøndermarskinitiativet er, at projektmagerne skal have en fjer i hatten, hvorved borgerne i Højer skal agere som en art forsøgskaniner.

Man henter ekspertise alle steder fra undtaget fra borgerne og nærområdet. Hvis der havde været reelle hensigter med projektet, havde man selvfølgelig involveret borgerne i beslutningerne.

De møder, der har været, har haft karakter af misinformationsmøder, milevidt fra noget, der tangerer borgerinddragelse.

Ved en ærlig og redelig borgerinddragelse, der gavnede borgerne og Højer, kunne projektet have set ud som følger: Punkt 1. Få den tunge trafik og de giftige støvskyer ud af byen, punkt 2. Få en attraktiv, kundevenlig rutebilstation, punkt 3. Få genetableret den historiske og fredede Højkro og punkt 4. Få renoveret Højer Sluse, der er et stort aktiv for markedsføring i vores område.

Lokalplan i Højer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce