Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Farvel Tønder


Læserbrev: Farvel Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ane Kerstine I. Ludvigsen, Kildebjergsvej 6, 6780 Skærbæk
Billede
Debat Tønder. 

Kære Tønder Kommune, nu har I sagt nej til vindmøller. I har sagt nej til udviklingen, de økonomiske goder, væksten - og ja fremtiden. Det er vel et godt valg I har taget, I får lov til at beholde jeres boliger og elskede landidyl. Ja I får faktisk lov til at beholde alting, som det nu engang var.

Dog kan jeg ikke se, hvor jeg passer ind i denne stillestående "fremtid". Jeg er den nye generation, kommunens fremtid. Men mig er der vel heller ikke så meget tanke på, ja så længe alt stadig er, som det var engang.

Derfor må dette være opfordringen til mit farvel.

Farvel Tønder Kommune. Det har været hyggeligt at bo her i mine 17 år, men nu må det også snart være tid til, jeg tager afsted. Jeg må følge strømmen og flytte til de større byer, ligesom de fleste unge herude fra jo gør. Der er jo desværre ikke plads, og det ville da også være forfærdeligt, hvis jeg nu begyndte at bringe udvikling ind. Det kunne ikke gå.

Og jeg er vel også nødt til, som biologistuderende, at tage ud og finde beviser på, hvor farlige disse vindmøller er - siden der jo endnu ikke er nogle. Indtil da må vi bare fortsætte med at belaste vores klode ved brug af gode gamle ressourcer som kul og olie. Ligesom i de gode gamle dage.

Så farvel Tønder, jeg har travlt - i en anden kommune.

Og vi ses vel nok engang, når I finder en smule plads til mig og ja udviklingen.

Gymnasieelev truer med at flytte