Krænkelser


Krænkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Læserbrevet 19. december "Tyskerhad" af Jørn Vestergaard rammer godt, fordi jeg er født her på egnen.

Jeg husker, hvordan folk, endda familiemedlemmer, der kom i mit og mine bedsteforældres hjem, kom med hadske bemærkninger, da jeg i 1978 blev ansat i en tysk koncern, Hoechst AG, 1981-83 i hovedsædet ved Frankfurt M. 1995-2002 levede i Pfalz, den grænseregion i Europa, hvor blodet har flydt i århundreder, snart fransk, snart tysk.

Jeg har herhjemme, men aldrig i Tyskland, ganske ofte følt det lille "tyskerhad", som regel fra mennesker uden forudsætninger for at sanse nuancerne i sprog og attitude.

Det var oftest hos vore forældres generation, som havde oplevet besættelsen, de fleste dog uden at have ofret noget personligt.

"Tyskerhadet" er altså af ret ny dato. Der er næppe én familie i Sønderjylland eller i Tyskland, der ikke har mistet sønner og mænd ved fronterne under "den store krig" uanset nationalt tilhørsforhold.

De kunne senere leve side om side i gensidig tillid og respekt.

Min kollega i Frankfurt M., vi er begge fra 1946, følte sig skyldig, fordi hans far var i SS. Men hvorfor skulle han føle skyld for noget, som han ikke selv havde begået?

Hvordan kan man hade nogen, et folk, man ikke kender? Selv det lille "tyskerhad" er væmmeligt.

Jeg anser også JydskeVestkystens hidtidige dækning af baggrunden i sagen ved Ludwig-Andresen-Schule for problematisk, som Jørn Vestergaard påpegede.

Der er ikke så stor forskel på os, som vi bilder os ind.

Det er på tide, at vi gør op med krænkelseskulturen og møder hinanden i åbenhed med tillid til berigelse af i vores liv, som vi gjorde i Pfalz og nu igen her i Sønderjylland med mindretallet, som er til stor glæde for os.

Lad den, der selv bor i et glashus, kaste den første sten.

Krænkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce