Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ikke de store nyheder


Ikke de store nyheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Ved det nylig indkaldte møde angående Tøndermarskinitiativet var der ikke de store nyheder eller andre bevægende ting, der kom frem. Spørgsmål, som med lidt god vilje let kunne besvares, blev vrimlet af. F.eks. om beløbet, som byfonden på nuværende havde tildelt. Derimod blev der seriøst ymtet noget om, at de tre bygninger på Storegade, der er erhvervet til nedrivning, evt. ikke skulle nedrives.

Jeg synes, at kommunalbestyrelsen snarest skal sættes under administration. Nu har den anvendt over seks mio. kr. til at erhverve fire ejendomme til nedrivning, hvor man normalt ville handle en ejendom til nedrivning for ca. 1 kr. pr. stk. Hvis de delvis nedrevne ejendomme i Storegade igen skal gøres beboelige el.lign., efter at vinduer og døre har været revet ud af bygningerne vinteren over, vil det yderligere komme til at koste skønsmæssig millioner af kroner.

Borgmesteren og dem, han evt. har været i ledtog med ved at anvende over 6 mio.  skatteyderkroner  til erhverv og nedrivning af markante, historiske bygninger i Højer, skulle gøres personlig ansvarlige for fadæsen.

Man kan sige, at borgmesteren ikke har handlet for egen vindings skyld, men han har nok heller ikke gjort det, for ikke at blive genvalgt til borgmester.

Totalt uforståelig har man betalt 2,3 mio. kr. for det forhenværende Marsk Møblers produktionsbygninger til nedrivning. Bygninger, der i mange årtier kunne huse diverse aktiviteter for byen, og så arbejder man seriøst med at anlægge en sø der, hvor vi dog har "Lille Vade",  der er beregnet til at virke under akutte forhold.  Det sociale liv i kommunen ville nok være henrykt, hvis man kunne få sin bevilling forhøjet med over seks mio. kr.