Hvem taler sandt?


Hvem taler sandt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Borgmester Henrik Frandsen udtaler, at JydskeVestkystens opdagelse og offentliggørelse af, at oplysninger om Slots- og Naturstyrelsens kritiske indsigelse vedrørende den planlagte heliport blev tilbageholdt ikke ændrer noget. Tværtimod - det ændrer da meget.

Der er jo kun to muligheder. Den ene, at borgmesteren ikke vidste noget - som han selv påstår. Den anden, at han vidste det.

Det siger helt almindelig logik også, at han må have gjort. Så vidt det oplyses, er borgmesteren, Bo Jessen og Lars Skydsbjerg personlige venner. Sagen er mega-profileret. Man har argumenteret for denne sag i flere år - dog uden et eneste økonomisk argument. Ikke et eneste budget er fremlagt.

Man har ansat en ekstra medarbejder fra Cowi, der på det sidste borgermøde om heliporten godt nok blev præsenteret som ingeniør hos Cowi - men som viste sig at være ansat i Tønder Kommune i stedet for.

Jeg har oplevet borgmesteren og Skydsbjerg på begge borgermøder om heliporten.

Både borgmesteren og Skydsbjerg var voldsomt opsatte på projektet. Borgmesteren mener sågar, at der er en lige linie mellem Rømøs kommandører og heliporten.

Der er derfor også voldsomt meget prestigetab i det, hvis projektet må tages af bordet. Og hvis man dermed samtidigt må erkende, at den 55 millioner kroner dyre nye mole har været spild af penge, at havnen aldrig kommer til at blive en konkurrent til Esbjerg Havn.

Den i januar omtalte stort anlagte turismeplan for Rømø, hvor kommunen også havde inviteret til borgermøde, er siden helt blevet syltet. Jeg har talt med en konsulent fra firmaet, der gav udtryk for, at et af omdrejningspunkterne i planen ville være en helt anden turistmæssig fokusering på Havneby. Jeg tror ikke, at han mente, at en heliport vil være en indlysende god idé.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at borgmesteren ikke har vidst, at to ledende medarbejdere (hvoraf den ene er hans personlige ven) har været i København til møde i Erhvervsstyrelsen for at drøfte dette store prestigeprojekt. Og at han ikke fik at vide, at man ikke syntes om ideen, der måske ville kunne koste udnævnelsen til verdensarv.

Det lyder fuldstændig usandsynligt.

Derfor må borgmesteren have vidst det. Derfor er sagen meget problematisk. Så er det ikke kun embedsværket, der skjuler oplysninger for politikerne, men også borgmesteren, og sandsynligvis også Bo Jessen, der jo dog er udvalgsformand.

Alt dette er ret alvorlige betragtninger/tanker, som jeg ikke kan se, bare kan afvises med en virren med hovedet.

Hvem taler sandt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce