Hvem har ansvaret?


Hvem har ansvaret?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Jeg undres, når et kommunalbestyrelsesmedlem skriver, at ledelsen i Tønder Kommune ikke virker. Thomas Ørting sidder som kommunalbestyrelsesmedlem, altså det øverste organ i ledelsen af Tønder Kommune. Derfor har han et medansvar for at få det til at fungere. Vil han dette?

Det virker mere på mig, som om Thomas Ørting er sat i verden for at lave så meget støj, at de sager, der kræver ledelse, ikke kan blive fuldt til dørs. Behandling af støj fra Thomas Ørtings side optager så meget tid ved borgmesteren, kommunalbestyrelsen og administrationen, at tiden går fra at lede kommunen.

Så vidt jeg mindes, var Thomas Ørting selv formand for Rømø Havn, og det er formandens pligt at holde de involverede parter, herunder ejeren Tønder Kommune velorienteret og informeret.

Konklusionen må derfor være, at Thomas Ørting er medansvarlig for, at situationen på Rømø er endt, som den er.

Det er altid let at tale tingene ned, men så svært at være positiv. Brugte Thomas Ørting al den energi konstruktivt, kunne vi virkelig flytte Tønder Kommune, vi står mere end klar i Venstre til at rykke Tønder Kommune, og hold op hvor kunne vi komme langt.

Vi kan klare alt, hvis vi ikke brugte tiden til at bekæmpe hinanden, men satte os ned og tænkte, hvad er bedst for Tønder Kommune. I Venstre er fællesskab lige præcis en del af vores motto.

Et kommunalbestyrelsesmedlem skal ikke bare stå på sidelinjen og råbe, men være en del af fællesskabet, hvilket må være min opfordring til Thomas Ørting.

Venstre har taget ansvar og vil have undersøgt sagen. Vil Thomas Ørting kun have denne proces trukket i langdrag?

Hvem har ansvaret?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce